Flertal af danskerne siger nej tak til nordatlantisk indflydelse på valget

Danskerne bakker op om Grønlands og Færøernes politiske indflydelse i Danmark gennem deres sæder i Folketinget, men et flertal af danskerne bryder sig derimod ikke om, at de fire nord­atlantiske mandater kommer i en situation, hvor de kan afgøre valget af stats­minister, viser ny undersøgelse.

Det ud til, at de grønlandske og færøske mandater kan blive afgørende for, om Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen bliver statsminister i Danmark efter valget den 18. juni. Her foto fra den lille bygd Gjogv på Færøerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi har hørt det igen og igen i løbet af valgkampen: Færøerne og Grønland kan afgøre, om det bliver Helle Thorning-Schmidt (S) eller Lars Løkke Rasmussen (V), der torsdag vinder nøglerne til statsministeriet. For med målinger, der på daglig basis viser nær ved dødt løb mellem blokkene, kan de fire nordatlantiske mandater ende som tungen på vægtskålen. Og det falder ikke udpræget i danskernes smag.

Selv om der i Danmark er bred opbakning om selve Rigsfællesskabet, og også klart flertal for Grønlands og Færøernes fortsatte pladser i Folketinget, er danskerne langt mindre positive, når det kommer til de nordatlantiske mandaters afgørende betydning for kampen mellem rød og blå – og valget af en statsminister. Skepsissen er især udtalt blandt de borgerlige vælgere.

Det viser en måling, som TNS Gallup har lavet for Berlingske blandt 1.050 repræsentativt udvalgte danskere.

Således siger 70 pct. af de adspurgte ja til, at Grønland og Færøerne forsat skal være en del af Rigsfællesskabet. 58 pct. siger ja til, at Danmark fortsat skal støtte landene økonomisk med bloktilskud. Og 53 pct. mener, at de fortsat skal have i alt fire pladser i Folketinget – og altså politisk indflydelse i Danmark.

Til gengæld mener 51 pct. ikke, at det er rimeligt, »at de nordatlantiske mandater bliver udslagsgivende for, hvem der kan danne regering i Danmark«. Og ser man alene på de borgerlige vælgere, gælder det 68 pct.

Samtidig erklærer 54 pct. af de adspurgte sig enten enige eller overvejende enige i, at »de nordatlantiske mandater skal have frataget muligheden for at pege på en dansk statsminister«, så det altså alene er de 175 danske folketingsmedlemmer, der udpeger Danmarks politiske leder.

Fordelt på blokkene, er 39 pct. af de røde vælgere enige, mens det gælder 70 pct. af de blå.

Naturlig skepsis

Danskernes betænkelighed er hel forståelig, mener det færøske folketingsmedlem Sjúrdur Skaale fra socialdemokratiske Javnadarflokkurin:

»Vi kan eksempelvis stå i en situation, hvor blå blok får 89 mandater og vinder valget i Danmark, men så kommer fire røde nordatlanter og giver Thorning magten alligevel. Jeg kan godt forstå, hvis man er skeptisk over for det. Vores mandater får en uforholdsmæssig stor vægt, men vi kommer udefra, og vores vælgere betaler ikke skat i Danmark. Og hvis vi var meget kyniske, kunne vi sætte vores stemme på auktion så at sige,« siger Sjúrdur Skaale.

Han peger åbent på Helle Thorning-­Schmidt som statsminister, men slår samtidig fast, at hans stemme »aldrig skal bruges til at true sig til noget«.

Vil ikke have to slags medlemmer

Venstres grønlandsordfører, Claus Hjort Frederiksen, læser målingen som et udtryk for den meget intense valgkamp, og han opfordrer de nordatlantiske mandater til at være yderst bevidste om den rolle, de kan ende med at spille – men Grundloven står fast, og hermed er alle folketingsmedlemmer, danske som nordatlantiske, lige.

»Valget kan risikere at få det ekstreme udfald, at et nordatlantisk medlem afgør, om det går den ene eller den anden vej regeringsmæssigt, så det er klart, at det er dynamit ned i den danske valgkamp. Det ændrer bare ikke ved, at vi alle er underlagt Grundloven, og vi ikke kan have førsteklasses- og andenklasses­folketingsmedlemmer. Men de nordatlantiske mandater må tænke over, hvor hårdt de vil drive det,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Lignende toner kommer fra Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen, der overordnet glæder sig over danskernes positive syn på Rigsfællesskabet.

»Nogle gange har de nordatlantiske mandater en betydning for et valg, men skal det ændres, så skal Grundloven laves om, og det vil vi ikke. Vores holdning er, at hvert mandat i Folketinget har samme valør,« siger han.

Heller ikke Socialdemokraterne ønsker at ændre på de gældende vilkår:

»Man kan ikke udelukke nogle folketingsmedlemmer fra at stemme om bestemte spørgsmål i Folketinget. Det vil ikke være i overensstemmelse med Grundloven og det har vi bestemt ikke tænkt os ændre på,« siger politisk ordfører Maja Panduro.

Når de nordatlantiske mandater ventes at kunne få afgørende betydning ved valget på torsdag, skyldes det, at tre af de fire mandater ventes at falde i rød favør. På Færøerne ét mandat til hver blok, og på Grønland til de to store partier, socialdemokratiske Siumut og IA, der sammenlignes med SF.

IAs formand, Sara Olsvig, der selv har siddet i Folketinget, fastslår imidlertid, at det ikke er sikkert, at de vil pege på Helle Thorning-Schmidt som statsminister.

»Vi vil ikke på forhånd love vores mandat ud. Vi ligger selvfølgelig meget langt væk fra at kunne støtte en blå regering, men vi ønsker nogle indrømmelser fra en rød regering, før vi kan give dem vores mandat. Et alternativ er, at vi slet ikke peger på nogen og står fuldstændig frit fra sag til sag,« siger hun.

På ønskesedlen står blandt andet et ministerium for Arktis og Rigsfællesskabet, men generelt handler det i høj grad om at blive inddraget i den førte politik, hvilket ifølge Sara Olsvig har manglet i den indeværende valgperiode.

»Det har undret os dybt, at vi ikke en gang er blevet inviteret med til finanslovsforhandlingerne, når nu vi er en del af det parlamentariske grundlag. Vi er heller ikke blevet inddraget i forhandlinger om kriminalforsorg og forsvar, der er områder, der fylder meget i Grønland. Vi er blevet taget for givet, og det skal ændre sig,« fastslår hun.

Ender de nordatlantiske mandater med at være afgørende på torsdag, ville det ikke være første gang, at de afgjorde regeringsmagten i Danmark. I 1998 betød under 200 færøske stemmer, at Poul Nyrup Rasmussen (S) vandt over Uffe Ellemann-Jensen (V).