Flertal af danskere støtter fælles asylpolitik i EU

Selv om spørgsmålet om asyl- og udlændingepolitik er holdt ude af den kommende EU-folkeafstemning, mener et flertal af danskerne ifølge Gallup-måling, at en fælles europæisk løsning på de massive flygtningestrømme er vejen frem.

En kvindelig flygtning sidder i toget i Gevgelija i Makedonien. Turen fra Gevgelija til Presevo, som toget kører til, er blot et lille stykke af den vej, som flygtningene fra fortrinsvis Syrien er tvunget til at tage gennem den såkaldte Balkan-korridor. Hele rejsen går fra Tyrkiet over Grækenland, Makedonien og Serbien til Ungarn, der er indgangen til EU. Foto: Vassil Donev Fold sammen
Læs mere

Kaotiske billeder af flygtninge og migranter, der strømmer til Europa, ser ud til at påvirke danskerne i en grad, så et holdningsskred er sat i gang blandt vælgerne.

Mens et stort flertal blandt partierne i Folketinget mener, at vi suverænt selv skal bestemme over vores politik, når det gælder indvandring, asyl og grænsekontrol, så mener halvdelen af alle vælgere ifølge en Gallup-måling foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år, at Danmark skal være med i EU-samarbejdet på området. Kun hver tredje – 34 procent – er imod.

Tre ud af fire er desuden enige eller overvejende enige i, at asylansøgere skal fordeles mere ligeligt i EU sådan som EU-Kommissionen og flere lande har foreslået. I dag tager Tyskland og Sverige imod størstedelen af asylansøgerne i Europa. Også blandt Dansk Folkepartis vælgere støtter 56 procent en EU-fordeling af asylsøgere.

I tænketanken Europa, som for nylig har foretaget en omfattende kortlægning af danskernes holdning til EU, kalder direktør Bjarke Møller målingen for »et jordskred« i forhold til tidligere undersøgelser.

»Vælgerne kan godt se, at Europa står i en historisk og dramatisk situation, som bliver skelsættende. De kan godt se, at enkeltlande ikke kan klare det selv. Selv om de rejser et fire meter højt hegn eller lovgiver om det ene og det andet, så vil det ikke standse strømmen,« siger Bjarke Møller.

Han understreger, at målingen næppe er udtryk for, at vælgerne vil have »en blødsøden og humanistisk udlændingepolitik«, men at de ønsker en effektiv løsning.

Medierne har de seneste måneder været domineret af beretninger om, hvordan europæiske lande forsøger at tackle strømmen af asylansøgere vidt forskelligt. Ungarn bygger et hegn, Makedonien erklærer undtagelsestilstand og sætter hæren ind, andre lande giver flygtningene et 72-timerspas til gennemrejse. Storbritannien stopper desperate asylansøgere ved den franske havneby Calais, Italien bokser med redningsaktioner på Middelhavet, og grækerne har udstedt et forbud mod at hjælpe flygtninge.

Fra Calais til Grækenland

Professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er enig i, at mediernes rapporteringer fra et kaotisk Sydeuropa er årsag til den overraskende støtte til fælles EU-løsninger.

»Billederne fra Calais, Balkan og Grækenland hen over sommeren har været på manges nethinder, og det kan forklare, at det store flertal gerne vil være med til en mere ligelig fordeling af asylansøgere i Europa,« siger Kasper Møller Hansen.

Hos de Radikales medlem af Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen, hersker der ingen tvivl om, at kun fælleseuropæiske asylregler kan løse den nuværende situation.

»Jeg kan ikke se andre muligheder. Det siger jeg med åbne øjne over for de udfordringer, der er forbundet med det. Men for mig er det helt evident en fælles opgave, vi har med at gøre,« siger han.

Morten Helveg Petersen peger på, at man kan hente inspiration til en fordelingsnøgle i FNs kvoteflygtningesystem.

Han er glædelig overrasket over Gallup-målingen, der i hans øjne tilkendegiver en holdningsændring blandt danskerne.

»Jeg er oprigtig glad, hvis det er virkeligheden. Jeg synes egentlig også, det er en meget dansk måde at gå til tingene på; at vi er fælles om at løse problemerne.«

Også SFs medlem af Europa-Parlamentet, Margrete Auken, taler for en fælles europæisk løsning. »Det er tudetosset, at EU-landene ikke går sammen om at finde ud af, hvad vi gør. Vi må se sandheden i øjnene, at vi ikke kan løse problemet hver især,« siger hun.

Ja-partier afviser

Tidligere på sommeren spillede EU-Kommissionen ud med et oplæg til en fælles fordeling, men der er endnu langtfra enighed blandt medlemslandene. Ifølge en ny rapport fra EUs grænseagentur, Frontex, kom ikke færre end 107.000 asylansøgere til Europa i juli. Tyskland alene forventer at modtage 800.000 asylansøgere i 2015.

Tallet for asylansøgere, der kommer til Danmark, ventes ifølge Berlingskes oplysninger i august at ende på 50 om dagen – eller omkring 1.500 for hele måneden.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm kalder det »bemærkelsesværdigt«, at så stor en del af danskerne i Gallup-målingen går ind for en solidarisk fordeling i EU.

»Alle kan se, at EU ikke har redskaberne, og at små græske øer som Kos og Lesbos ikke kan være modtagecenter for tusindvis af flygtninge. Det er ikke fair, at lande, fordi de lande ligger ved EUs ydre grænse, blot må tage dem, som kommer. Det er den danske retfærdighedssans og det, at vi selv er et lille land, der gør udslaget,« siger Andreas Kamm.

Ja-partierne har forud for den kommende folkeafstemning om en ændring af retsforbeholdet den 3. december garanteret vælgerne, at Danmark i fremtiden selv kan bestemme over sin asyl- og indvandrerpolitik. Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, understregede på partiets sommergruppemøde tirsdag, at selv om Europa står i en vanskelig og kritisk humanitær situation, så skal der ikke herske tvivl om, at Danmark selv skal bestemme over sin asylpolitik.

På samme vis afviser Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, at Danmark skal være en del af en europæisk asylpolitik, selv om han gerne ser et øget samarbejde om at sikre Europas ydre grænser.