Flere partier vil se på lovgivning for Betalingsservice

Det vækker bekymring hos flere politikere, at Betalingsservice er kommet på amerikanske hænder.

Nets skilt ved hovedkvarteret
Efter Nets har solgt Betalingsservice til Mastercard, vil flere politikere se på at ændre lovgivningen. Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Efter Nets har solgt Betalingsservice til Mastercard for over 21 milliarder kroner, har flere politikere udtrykt bekymring om, hvorvidt købet vil få Mastercard til at hæve priserne.

Det får blandt andre SF's erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, til at efterlyse en gennemgang af lovgivningen for at afklare, om der skal indføres regler for, hvor meget Betalingsservice må tage per transaktion.

»Det har helt tilbage fra 2011 stået klart, at Nets har tjent for mange penge på Betalingsservice.«

»Der er ikke konkurrence på området, og priserne er for høje. Nu bliver Betalingsservice så solgt for en meget, meget stor sum.«

»Det viser tydeligt, at der er en forventning om at tjente mange penge på det, der er en monopolforretning i Danmark,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Enhedslisten vil også have kigget på loven ifølge en rundringning foretaget af Berlingske. Til Berlingske siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby:

»Min jyske fornuft siger mig, at når nogen betaler 21 milliarder kroner for noget, så er der også nogle andre, der skal betale en regning. Og det kan meget vel være de danske forbrugere. Så det skal vi holde øje med.«

»Man skal passe på med at overregulere, men jeg vil bestemt bakke op om, at vi skal have kigget på lovgivningen igen.«

Hos Venstre siger erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen, at det må være et spørgsmål for konkurrencemyndighederne.

»Vi er altid optaget af, at der er stærk konkurrence på alle områder. Det sikrer skarpe priser til forbrugerne, og det gælder også på dette her område.«

»Men at ejerskabet af Betalingsservice skifter hænder ændrer jo ikke noget. Derfor er det både i dag, i går og i morgen en opgave for konkurrencemyndighederne at kontrollere, om en monopollignende tilstand bliver udnyttet,« siger han.

Lisbeth Bech Poulsen mener dog, at de priser, Betalingsservice tager, viser, at loven ikke er stram nok.

Betalingsservice startede livet i 1968 som Pengeinstitutternes Betalings-Systemer, PBS. Det var et selskab fællesejet af bankerne, der satte sig tungt på betalingsløsninger. Det blev senere til Nets, og bankerne forlader ejerskabet.

Selv om det altså aldrig har været statsejet, mener Lisbeth Bech Poulsen, at der er tale om kritisk infrastruktur for samfundet.

»Jeg mener, det er kritisk for samfundet på samme måde som el- og vandforsyningen. Og derfor må der være demokratisk kontrol med det og regulering på plads,« siger hun.

/ritzau/