Flere partier vil have undersøgt Rigspolitiets rolle i minksagen: »Det skal ikke gå i glemmebogen«

Minksagen er aktuel igen. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialdemokratiet synes enige om, at Rigspolitiets rolle i aflivningen af mink skal kortlægges i en advokatundersøgelse. DF og Enhedslisten ser gerne yderligere to advokatundersøgelser af den spegede sag.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) var i december i åbent samråd i Folketingets retsudvalg om politiets brug af såkaldte actioncards i forbindelse med den ulovlige aflivning af alle landets mink. Nu kan der komme indtil flere advokatundersøgelser af de mange ubesvarede spørgsmål i minksagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Onsdag klokken 9.30 mødes et folketingsudvalg for at drøfte, om minksagen, der med et fingerknips kom til at koste et helt erhverv livet, skal undersøges yderligere.

Før jul besluttede et enigt folketing efter nogle ugers tovtrækkeri, at en hurtigtarbejdende granskningskommission skal sætte fokus på regeringens håndtering af minksagen med afsæt i den ulovlige ordre om at aflive alle landets mink.

For at granskningskommissionen kan nå at blive færdig i løbet af et år, måtte Folketinget skære kommissoriet til, så eksempelvis Rigspolitiets rolle i aflivningen af mink ikke bliver gransket. Dermed vil det heller komme frem, hvordan politiets meget omtalte actioncards, der instruerede politifolk i, hvordan de kunne få genstridige minkavlere til at makke ret, blev til.

Men det vil Dansk Folkeparti og Enhedslisten – og forventeligt flere andre partier – nu have kastet lys over.

Enhedslisten bad ifølge partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, allerede før jul om, at Folketingets Udvalg for Forretningsordenen (UFO) på sit første møde i 2021 skulle drøfte, om andre dele af sagen om aflivning af mink skulle undersøges.

Og Dansk Folkeparti har på eget initiativ forud for mødet onsdag skrevet et udkast til rammerne for en advokatundersøgelse af Rigspolitiets rolle og sendt det til formanden for udvalget, Henrik Dam Kristensen (S), der også er Folketingets formand.

Må ikke slippe afsted med lovbrud

Dansk Folkeparti vil blandt have advokatundersøgelsen til at dykke ned i, hvorvidt lovgrundlaget var på plads i »beslutningsprocessen og udførelsen af Rigspolitiets opringninger til alle danske minkavlere om, at de skulle aflive alle mink«.

»Når vi ikke fik Rigspolitiets actioncards og den ulovlige nedgravning af mink med i granskningskommissionen, må vi kigge andre steder hen. Derfor foreslår vi nu, at vi iværksætter de her selvstændige undersøgelser for, at regeringen ikke får lov til at slippe afsted med deres lovbrud. Det skal ikke gå i glemmebogen,« siger Peter Skaarup.

I forbindelse med undersøgelsen af Rigspolitiets rolle foreslår Dansk Folkeparti også en undersøgelse af justitsminister Nick Hækkerups (S) og Justitsministeriets roller i sagen – herunder hvem der gav politiet ordre til at føre regeringens minkaflivning ud i livet.

Og dertil foreslår Peter Skaarup altså også yderligere to advokatundersøgelser, der alle skal være færdige i løbet af seks måneder. Den ene om den stærkt omdiskuterede nedgravning af millioner af mink. Den anden om den særlige mutation i mink, der blev opdaget i sommeren 2020, og som først førte til konsekvent aflivning af smittede minkbesætninger, men som efter et strategiskifte i regeringen blev stoppet og afløst af øget smitteovervågning.

Peter Skaarup »håber« at kunne samle flertal for en advokatundersøgelse af de tre hovedspor på mødet onsdag.

Ifølge Enhedslistens Peder Hvelplund er det i hovedtræk også de tre emner, som Enhedslisten gerne ser belyst i advokatundersøgelser. Han kalder DFs udspil »en gammel nyhed«.

»Vi rejste jo spørgsmålet på det sidste UFO-møde før juleferien netop med baggrund i, at vi fik nedsat en granskningskommission, men at der stadig var uafklarede forløb, som vi ønsker en undersøgelse af. Derfor bad vi om at få det op på det førstkommende møde her efter juleferien, og det var netop de tre forløb, der er beskrevet der (af DF, red.),« siger Peder Hvelplund og tilføjer.

»Der er nogle ting i det, som jeg nok foreslår, at vi formulerer anderledes. Og min forventning er ikke, at der skal bruges et halvt år på at lave en advokatundersøgelse. Det forestiller jeg mig egentlig, at man kan gøre i løbet af tre måneder,« siger Peder Hvelplund.

Venter bred politisk enighed

I en advokatundersøgelse af den særlige minkmutation mener Peder Hvelplund eksempelvis, at det er vigtigt at komme tættere på baggrunden for regeringens strategiskifte fra aflivning til smitteovervågning. Han hæfter sig især ved en udtalelse fra tidligere faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, om, at der på et tidspunkt var en forudsætning om, at minkerhvervet skulle overleve.

»Vi skal have afdækket, om der lå et erhvervshensyn som forudsætning for de sundhedsfaglige vurderinger, og vi skal have afklaret, hvor den forudsætning  kommer fra,« siger Peder Hvelplund.

Peder Hvelplund forventer, at der er »en bred politisk enighed« om en advokatundersøgelse af Rigspolitiets brug af actioncards. Hvad angår de to andre forløb hæfter han sig ved, at i hvert fald SF tidligere har bakket op om en undersøgelse af regeringens strategiskifte i forhold til håndteringen af den særlige minkmutation.

Socialdemokratiet bakker tilsyneladende op om en advokatundersøgelse af Rigspolitiets rolle. Ifølge Ekstra Bladet hilser partiet en advokatundersøgelse af Rigspolitiets rolle velkommen.

»Når det så ikke kom med (i granskningskommissionen, red.), synes vi, at det er fint at få det undersøgt på anden vis,« siger Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, til Ekstra Bladet.

En advokatundersøgelse kan ikke afhøre vidner, og Dansk Folkepartis Peter Skaarup lægger ikke skjul på, at han gerne havde set en fuld kommissionsundersøgelse med vidneafhøring om hele minksagen.

Peder Hvelplund vil ikke udelukke, at en advokatundersøgelse kan føre til nedsættelse af en undersøgelseskommission, men han mener, at det er for tidligt at tale om.

»Vi må starte med en advokatundersøgelse, så vi kan få adgang til de skriftlige kilder, og så kan vi efterfølgende ud fra det vurdere, om der bliver behov for mere,« siger han.