Flere fra udkanten skal lokkes på uni

For første gang nogensinde bliver der stillet krav til de videregående uddannelser om at tage et socialt ansvar. Regeringen vil forpligte uddannelserne kontraktligt til at finde og fastholde elever, der kommer fra ikke-boglige hjem uden for de større byer.

Foto: Thomas Lekfeldt. Blandt de unge, der gik i 9. klasse i 2012 i Gentofte Kommune, forventes 79 procent at tage en videregående uddannelse. I en kommune som Odsherred her vil det højst være halvdelen.
Læs mere
Fold sammen

Landets videregående uddannelser bliver nu kontraktligt forpligtet til selv at måle, hvor gode de er til at reducere frafaldet blandt studerende fra såkaldte »uddannelsesfremmede hjem«, som der findes flest af i Danmarks yderkanter.

Hvert andet år genforhandler uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) udviklingskontrakter med de 37 videregående uddannelsesinstitutioner, der tæller alt fra universiteter til professionshøjskoler. Og nu kommer de kontrakter til at indeholde mål for, hvor gode institutionerne er til at opsøge og fastholde de unge, der ellers ikke ville søge ind på en videregående uddannelse.

»Det handler blandt andet om optagelsessystemerne. Måske kunne vejledningen på uddannelserne stille nogle muligheder til rådighed for de unge, der ellers ikke kunne se sig selv på en videregående uddannelse. Når eliteuniversiteterne i USA som Harvard og MIT kan gøre det her, så kan vi også,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Hun vil give uddannelsesinstitutionerne ansvaret for at både finde og fastholde unge, der kommer fra ikke en ikke-boglig eller ufaglært baggrund. Og behovet er stort, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Blandt de unge, der gik i 9. klasse i 2012 i Gentofte Kommune, forventes 79 procent at tage en videregående uddannelse. I kommunerne Odsherred, Læsø og Stevns vil det højst være halvdelen.

»Vi skal finde de mest talentfulde og motiverede unge, og de findes altså ikke kun i Gentofte. Det er ikke socialpolitik, der bedrives her, men et opgør med en politik, der siger, at bekæmpelsen af social arv ikke har noget med de videregående uddannelser at gøre,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Venstres ordfører for videregående uddannelser og forskning, Esben Lunde Larsen (V), mener ikke, at de videregående uddannelser skal være sociale institutioner. Skal der gøres noget, skal det gøres tidligere i uddannelsesforløbet.»Et universitet er ikke til for at tage alle mulige særhensyn. Et universitet er til for at udbyde den ypperste undervisning og forskning. Og dem der kan klare at gennemføre det, det er alletiders, og dem der ikke kan, de skal have andre uddannelsestilbud,« siger han.

Det ligger meget godt i tråd med reaktionen fra Ralf Hemmingsen, der er rektor på Københavns Universitet og formand for Rektorkollegiet.

»Man skal være dygtig for at komme på universitetet. Det er talent, vi jagter, og vi vil selvfølgelig gerne være med i en dialog med ministeren,« siger han.

Landets rektorer for de videregående uddannelser kender endnu ikke det fulde indhold af ministerens plan, og sammen skal de være med til at opsætte målsætninger for de videregående uddannelser i løbet af efteråret.

Men måske kan det være fuldstændig lige meget hvilke mål, ministeren opsætter for, hvor gode de videregående uddannelser er til at bryde den sociale arv. For det kan faktisk slet ikke lade sig gøre så sent i livet, mener Mads Meier Jæger, der er professor i sociologi ved Socialforskningsinstituttet.

»Man burde hellere gøre daginstitutionerne kontraktligt ansvarlige for at bryde den sociale arv. Al forskning viser, at man skal begynde i før-skolealderen, hvis det skal hjælpe noget,« siger han.

32-årige Mette Kathrine Larsen kommer fra et ufaglært hjem langt fra Gentofte. Hun er vokset op i Ølgod i Sydvestjylland med en mor, der har været rengøringsdame og en landsmands-far, der gik ud af 7. klasse. Hun blev selv cand. jur. fra Københavns Universitet i januar 2013. Altså er hun en af de eftertragtede mønsterbrydere, og måske er det hendes fars skyld, selvom han ikke selv har en uddannelse.

»Min far ville gerne have været lærer og sagde altid, at han var ked af, at han aldrig havde fået taget en uddannelse. Den situation ville jeg ikke stå i,« siger hun.

Mette Kathrine Larsens kammerater fra folkeskolen er blevet i området omkring Ølgod og har ikke taget videregående uddannelser. Af gymnasiekammeraterne er der nogle stykker, der har taget vejen videre ligesom hende selv. Mette Kathrine Larsen har to søskende, der også har taget videregående uddannelser.

»Min mor og far havde ikke regnet med det. De er så stolte. Nu kan min far slappe af og sige »det gik alligevel«,« siger hun.