Flere end 2.500 læsere har spået om året i dansk politik – og et spørgsmål om Løkkes fremtid har delt dem i to

I skarp konkurrence med politisk kommentator Hans Engell har over 2.500 Berlingske-læsere tippet en 13er om året i dansk politik. Næsten alle er enige om regeringens skæbne, men spådomme om Alternativets kommende leder og Lars Løkke Rasmussens fremtidsplaner splitter quiz-deltagerne. Og et enkelt sted er langt de fleste uenige med den politiske kommentator.

»Den er helt umulig,« siger politisk kommentator Hans Engell til spørgsmålet om, hvem der skal tage over efter Uffe Elbæk i Alternativet. Og de fleste læsere er da heller ikke enige med ham i hans bud. Niels Ahlmann Olesen

Kort efter nytår bad Berlingske tidligere justits- og forsvarsminister og nuværende politiske kommentator Hans Engell om at tippe en 13er om året i dansk politik.

Læserne kunne i samme ombæring komme med deres bedste forudsigelser og se, om de kunne gøre det bedre end den kendte kommentator.