Flere børn skal bortadopteres med tvang: »Det er en meget, meget vidtgående beslutning«

Regeringen vil med et nyt lovforslag lette myndighedernes adgang til at bortadoptere børn med tvang. Flere organisationer er skarpe modstandere, og Dansk Folkeparti vender sig mod forslaget: »Du lukker en dør for altid.«

»Jeg vil tillade mig altid at være på barnets side,« siger børne- og soocialminister Mai Mercado (K). Mads Claus Rasmussen

Det er bredt anerkendt som et af de mest vidtgående indgreb for en far eller mor: At få bortadopteret sit barn mod sin vilje og miste enhver rettighed over for barnet for altid.

I den forgangne måned har Højesteret i to sager blåstemplet myndighedernes bortadoption af børn uden forældrenes tilladelse efter årelang sagsbehandling.