Fleksjob-planer får blandet modtagelse

Regeringens forventede udspil møder skepsis LO, mens der er tydelig glæde at spore hos arbejdsgiverne.

Arkivfoto fra  2008 Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Dueholm

Regeringens bebudede planer om at indføre tidsbegrænsning for personer under 40 i fleksjob, får en temmelig blandet modtagelse blandt arbejdsmarkedets parter. For hvor arbejdsgiverne i DA nærmest jubler over udsigten til en reform af fleksjobordningen, lyder der ikke helt så positive toner fra LO.

Direktør i DA Henrik Bach Mortensen er anderledes positiv og glæder sig over udsigten til et konkret udspil på fleksjobområdet:

»Fleksjobordningen er en god ordning for folk, som har brug for det, men det er vigtigt, at man får dem i job, som er raske nok til at arbejde. Der er mange lidelser, som kan behandles, og folk, som får det bedre, og det ville være til alles bedste, hvis de finder vej tilbage til arbejdsmarkedet.«
Han er positiv over for det konkrete forslag om at gøre ordningen midlertidig for folk under 40, hvorefter sagen skal revurderes:
»En tidsbegrænsning særligt for unge er fornuftig, da man ikke bør sætte folk i fleksjob eller afskrive folk fra at arbejde resten af livet.«

Næstformand i LO, Lizette Risgaard, er ikke begejstret for tonen i regeringens kommende udspil og vil se hele udspillet, før hun forholder sig til det:

»Jeg vil jo gerne se hele pakken, før jeg kan tage stilling til, om der er fornuft bag udspillet. Det er vigtigt, at man husker, at det drejer sig om en gruppe mennesker, som har brug for hjælp, men hvis man hjælper dem, så de får det bedre og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, så er det jo godt. Det vil være fint med en eller anden form for gulerod.«

Hun ser dog problemer i at indføre en tidsbegrænset fleksjobperiode for folk under 40 år: »Problemet med en tidsbegrænsning er, at det kan skabe yderligere bekymring hos svage og syge, da de nu skal tænke på, om deres forsørgelsesgrundlag forsvinder. Målet må være at gøre dem raske hurtigst muligt. Det er jeg ikke sikker på, at regeringens forslag hjælper med.«

LO-næstformanden mener i det hele taget, at regeringen med det ventede udspil griber tingene an i den forkerte rækkefølge: »Regeringen burde i stedet koncentrere sig om, hvorfor unge bliver syge og så foretage en målrettet indsats over for det. Det vigtigste er forebyggelse.«

Jubeltoner i DA

»Det er meget anerkendelsesværdigt, at regeringen kommer med en konkret reform på fleksjobområdet, for det er der virkelig brug for. Det er godt, at man vil gøre op med en ordning, som har sendt så mange herunder også unge på offentlig ydelse. Tusinder er trukket væk fra arbejdsmarkedet, og det er godt at se, at man nu vil gøre en indsats for at få dem tilbage.«

For Henrik Bach Mortensen er det vigtigste, at man får de raske tilbage på arbejdsmarkedet: