Finanspagten underskrevet i Bruxelles

Danmark og 24 andre EU-lande skrev fredag formiddag under på finanspagten i Bruxelles.

25 ud af 27 EU-lande skrev fredag formiddag under på finanspagten i Bruxelles. Foto fra torsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: YVES HERMAN

Formålet med EUs netop vedtagne finanspagt er at binde landene i eurozonen tættere sammen økonomisk og undgå en gentagelse af gældskrisen ved hjælp af stram budgetdisciplin.

Kun Storbritannien og Tjekkiet har valgt at holde sig uden for finanspagt-samarbejdet, som dermed blev underskrevet af 25 ud af de 27 medlemslande.

Britisk modstand er årsag

Det er med Tyskland og forbundskansler Angela Merkel, at finanspagten er blevet til. Årsagen var Storbritannien og premierminister David Camerons modstand mod traktatændringer, der skulle sikre, at EU-landene holdt deres budgetter - og undgik kriser a la Grækenland.

Som - indtil videre - eneste land vil Irland sende finanspagten til folkeafstemning.

Selv om Danmark ikke er med i euroen, går vi med i pagten ved at lave en budgetlov med loft over udgifterne i kommuner og regioner.

Udfordrer ikke grundloven

Vurderingen fra Justitsministeriets jurister er, at finanspagten ikke udfordrer grundloven og dermed behøver regeringen altså ikke spørge danskerne forud for godkendelsen.

I Folketinget er flertallet på plads på forhånd, selvom Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stadig mener, at pagten betyder dansk suverænitetsafgivelse, og at en folkeafstemning dermed er nødvendig.

Som noget nyt har EU vedtaget, at finanspagten træder i kraft allerede, når 12 af de 17 eurolande har ratificeret den.

Statsministeren måtte korrigere

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kom torsdag aften for skade at sige, at alle danskere fremover vil kunne trække regeringen i retten, hvis regeringen ikke lever op til finanspagtens krav. Det måtte hun senere korrigere med følgende udtalelse:

- Jeg har tidligere i dag (torsdag, red.) sagt, at det ikke er muligt for Kommissionen at anlægge sag mod Danmark ved EU-Domstolen for manglende efterlevelse af budgetloven. Derudover er det sådan, at en dansk borger vil kunne anlægge sag mod staten ved danske domstole, hvis vedkommende har en retlig interesse i sagens afgørelse, det vil sige en væsentlig, individuel og aktuel interesse. Og det vil en dansk borger næppe have i forhold til budgetloven.