Finansministeren: Sverige skal være med til at betale regningen for PostNord

Finansminister Kristian Jensen finder det »naturligt,« at den svenske regering dækker 60 procent af det underskud, som den danske del af PostNord har genereret. Svensk minister har tidligere sagt, at svenske skattekroner ikke skal dække underskuddet.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) var tirsdag den 14. marts 2017 til et møde om PostNords økonomiske krise og skulle overbevise partierne i postforligskredsen om, at de fortsat kunne have tillid til ham. Her sammen med Kristian Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Svenskerne kan godt begynde at finde pengepungen frem, for den danske regering ser gerne, at Sverige vil medfinansiere den kapitalindsprøjtning, som PostNord kræver for at vende et milliardunderskud.

Finansminister Kristian Jensen (V) forklarer efter et orienteringsmøde med postforligskredsen i Folketinget, at han finder det »naturligt,« at svenskerne betaler 60 procent af underskuddet.

»Jeg synes, det er naturligt, at når man har haft gavn af det udbytte, der er kommet ud af selskabet i en fordeling 60/40, at i givet fald der så skal komme et nyt indskud, så må udgangspunktet (for finansieringen red.) også være 60/40,« siger Kristian Jensen med henvisning til, at PostNord er ejet af både den svenske og danske regering i ejerfordelingen 60/40 procent.

Er det dit indtryk, at svenskerne er villige til at medfinansiere kapitalindskuddet?

»Ind til videre er vi i gang med en forhandling, der foregår med jer (pressen red.) som mellemmand, mens den svenske regering bruger den svenske presse til at komme ud med budskaberne. Det er ikke en normal måde at forhandle på, og sagen er den, at vi skal i gang med en konkret forhandling. Før vi har haft det med den svenske regering - og ikke bare et telefonopkald, men en reel forhandling - så kan vi ikke have nogen som helst vurdering af, hvordan den svenske regering ser på det her.«

Svensk minister vil ikke dække underskud med skattekroner

Den svenske industriminister, Mikael Damberg, har tidligere sagt, at svenske skattekroner ikke skal dække et dansk underskud. For underskuddet i PostNord ligger netop i den danske del af selskabet.

Underskuddet har tidligere fået den svenske regering til at overveje en skilsmisse af selskabet, hvor danskerne vil blive efterladt med den underskudsgivende del af selskabet, mens svenskerne tager den del med sig, der i år har givet overskud. Men det skal den svenske regering altså ikke regne med at slippe af sted med, hvis man lytter til Kristian Jensen.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

»I givet fald, at vi skal komme med et indskud, skal vi tale med den svenske medejer om, hvordan det indskud skal fordeles,« siger han.

PostNord har denne måned fremlagt en handlingsplan for, hvordan de vil vende selskabets underskud. I følge postselskabet er opskriften blandt andet 4.000 fyringer og et kapitalindskud på 2.34 milliarder kroner. Pengeindsprøjtningen har vakt heftig debat blandt Folketingets partier bag postforliget, der blandt andet har kritiseret transportminister Ole Birk Olesen for ikke at have informeret dem i tiden.

Måske mindre kapitalindskud

Men måske bliver det endelige beløb ikke helt så højt, som postvæsenet fremlægger det, siger finansministeren.

»Jeg vil slet ikke anerkende, at vi på nuværende tidspunkt kan sige, hvor mange penge, der skal skydes ind. Der er kommet et brev fra bestyrelsen, der nævner, at der er behov for et indskud fra ejerne. Det indskud er vi i gang med at kvalitetssikre og kigge på, hvilke muligheder selskabet har for at bære en større del af den omstrukturering selv,« siger Kristian Jensen.

Finansministeren tilføjer, at han nu skal ind og kigge kritisk på den model, der er lagt på bordet.

»Vi skal kigge på den for at få nedbragt det eventuelle indskud, der skal være. Hvor langt vi kommer, kan jeg ikke sige,« siger han.

Mulighed for tredje ejer

Kapitalindskuddet kan dog også komme fra en helt tredje ejer. En sådan konstellation er for eksempel kendt fra flyselskabet SAS, påpeger Kristian Jensen.

»Det kender vi fra SAS, hvor der både er nationale regeringer og private investorer med. Så selvfølgelig kan vi håndtere det, hvis der skal en tredje ejer ind. Men jeg synes, det er alt for tidligt at springe til konklusioner, når vi først nu skal til at diskutere med den svenske regering.«

Kristian Jensen vil ikke komme med en dato for, hvornår en endelig plan ligger klar. For selv om bestyrelsen i PostNord har ønsket en afklaring inden generalforsamlingen den 27. april, vil ministeren ikke »lade sig styre af en dato,« siger han:

»Hvis vi har behov for at udskyde en beslutning til senere, fordi der er ting, vi ikke er afklarede på, eller hvis der er behov for at udskyde generalforsamlingen, så må vi gøre det. Det vigtige for mig er, at vi finder den rigtige løsning og ikke, at vi gør det inden en bestemt dato.«

Forinden orienteringsmødet med postforligskredsen i folketinget og transportministeren og finansministeren, har der været diskussioner om, hvorvidt partierne i Folketinget ville lade selskabet gå konkurs. Men det scenarie ser finansministeren ikke for sig.

»Jeg ser ikke for mig, at PostNord går konkurs. Det er et selskab, der fortsat har en stor egenkapital, hvis man tager koncernen, det er sådan, at når man har en koncern med et datterselskab så hænger de to ting sammen. Der har været en stor udlåning af kapital af det danske selskab op i moderselskabet. Så forventer jeg selvfølgelig, at moderselskabet påtager sig sit ansvar over for datterselskabet.«

LÆS MERE