Finansloven tager hul på fireårig kvalitetsplan

1,6 mia. kr. - hvoraf 900 mio. kr. er afsat i forvejen - skal forbedre kvaliteten i den offentlige sektor. Det er første skridt i en fireårsplan til 10 mio. kr.

Regeringen afsætter 1,6 milliarder kroner i 2008 som det første skridt i at realisere den kvalitetsreform, der blev præsenteret for en uge siden.

En del af pengene - 900 millioner kroner - tages dog fra allerede eksisterende puljer til forbedring af kvaliteten i den offentlige sektor.

Med bevillingen tager regeringen hul på den fireårig kvalitetspulje, der skal tilføre 10 milliarder kroner til bedre kvalitet i den offentlige sektor fra 2008 - 2011.

Pengene skal blandt andet afskaffe lukkedage på almindelige hverdage i daginstitutioner, sikre bedre behandlingsforløb for kronisk syge, uddannlse af medarbejdere og ledere i den offentlige sektor og give deltidsansatte bedre mulighed for at gå på fuld tid.

/ritzau/