Fem valgvideoer du skal se lige nu

De ser ud til at have det sjovere i rød blok. Vi har kigget på valgkampens første videoer.

Ida Aukens valgvideo gør grin med Inger Støjbergs berømte Facebook-opdatering fra en biograf. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ikke umiddelbart meget latter i de foreløbige valgvideoer fra blå blok.

Til gengæld er der overskud og plads til et smil i videoerne fra folketingsmedlemmerne fra de to regeringspartier.

Det viser en umiddelbar gennemgang af de første valgvideoer, der i disse dage bliver spredt på sociale medier.

Vi har udvalgt fem, som du bør se:

I har ventet på den i spænding. Her kommer min valgvideo. Se den før din nabo. Eller del den med hende.

Posted by Ida Auken on Sunday, May 31, 2015

Den indforståede

Ida Auken
De Radikale
Offentligjort på Facebook søndag 15:40
Set af godt 136.000

Den radikale Ida Auken laver en yderst indforstået joke ud af årets mest berømte Facebook-opdatering i dansk politik: Inger Støjbergs kommentar til en gruppe »indvandrerdrenge« i en biograf. Kontekst er alt. Og undervejs bliver Ida Auken da også ringet op af netop »Inger S« på mobilen.
Vigtigste sætning: »Undskyld - er du ikke sød at slukke for din mobil?«

Endelig skal vi til valg, og Danmark har brug for en ny regering. Venstre har lagt en lang række konkrete, politiske udspil frem, der skal sikre, at Danmark også for fremtiden er et fantastisk land at bo i. Du kan høre mig fortælle om nogle af dem i videoen her. Del og like, hvis du også mener, at Danmark har brug for en ny regering. På https://www.venstre.dk/ kan du læse mere om alle vores mærkesager.

Posted by Lars Løkke Rasmussen on Wednesday, May 27, 2015

Den mest sete

Lars Løkke Rasmussen
Venstre
Offentligjort onsdag kl. 11:06
Set af godt 504.000

Offentliggjort i samme sekund Thorning officielt udskrev valget er Løkkes 48 sekunders video yderst velproduceret, lækkert lys og håndholdt kamera.
Vigtigste sætning: »For fremtiden skal vi arbejde mere for velfærden«

Ingen valgkamp hos mig uden en video med glimt i øjet. Det skal altså også være sjovt! Men er jeg beruset i min nye valgvideo? Og hvad har en oliesheik med Ringkøbing at gøre? Se med og del meget gerne :)

Posted by Mogens Jensen on Sunday, May 31, 2015

Den med humor

Mogens Jensen
Socialdemokraterne
Offentliggjort i dag kl. 8:29
Set af godt 8000

Handels- og udviklingsministeren Mogens Jensen har forberedt sin valgvideo grundigt. Der er optagelser fra udlandet, den er velklippet og der er god brug af musik. Den er lidt tynd på substans - for nu at sige det mildt - men den fremtvinger et smil.
Vigtigste sætning: »Jeg mødte den danske minister, og jeg tror, at han var en smule beruset«

Gang på gang har Løkke slynget om sig med usandheder om regeringens resultater og politik. Det er vist på tide med lidt fakta. Del gerne videoen, så der ikke går Panorama i den igen for Lars Løkke.

Posted by Socialdemokraterne on Sunday, May 31, 2015

Den med perfekt timing

Socialdemokraterne
Offentliggjort søndag 20:19
Set af godt 195.000

Under debatten mellem Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt sagde Thorning, at der var »gået Panorama i den« - en klar henvisning til Løkkes sag om en mulig tidligere ansat i firmaet Panorama. I samme øjeblik trykkede en kampagnemedarbejder hos Socialdemokraterne på knappen og frigav denne velproducerede video på Facebook.
Vigtigste sætning: »Ups! Der gik vist Panorama i den«

Liberal Alliance går til valg på en gennemregnet www.2025plan.dk, som giver et friere, rigere og mindre bureaukratisk Danmark.Hør Anders Samuelsen fortælle om planens højdepunkter hér.

Posted by Liberal Alliance on Tuesday, May 26, 2015

Den med indhold

Anders Samuelsen
Liberal Alliance
Offentliggjort torsdag kl. 8:37
Set af godt 129.000

Liberal Alliance har foreløbig lagt deres vægt bag en næsten tre minutter lang yderst velproduceret valgvideo med partiformand Anders Samuelsen, der går rundt på gangene på Christiansborg og taler om partiets politik. Modsat mange andre videoer har Liberal Alliance valgt at holde fokus på substans: Hvad vil partiet rent faktisk? Gode grafikker hjælper.
Vigtigste sætning: »Det tror jeg godt, at vi kan leve med«