Fem skarpe til Finansministeriet om regnemodel

Finansministeriet ønsker en mere gennemskuelig regnemodel, som alle kan nikke til.

Foto: Ivan Danik. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

København. Den såkaldte strukturelle saldo er blevet et helt centralt begreb i den økonomiske politik de senere år.

Det er nemlig den, der afgør, om den finanspolitik, politikerne beslutter, lever op til budgetloven. Budgetloven siger, at det årlige strukturelle underskud højst må være på en halv procent af bruttonationalproduktet.

Men indtil nu har det været stort set uigennemskueligt for alle andre end Finansministeriet selv, hvordan den strukturelle saldo regnes ud.

Og mere gennemsigtighed på det punkt er et af hovedformålene med, at Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet har sat gang i en større revision af den økonomiske regnemodel Adam.

Her svarer afdelingschef Lars Haagen Pedersen fra Finansministeriet på spørgsmål.

Spørgsmål: Betyder det, at beregningerne af den strukturelle saldo har været for upræcise indtil nu?

- Nej. Beregningerne bliver hverken mere eller mindre sikre.

- Men det er håbet, at det bliver mere gennemskueligt. Det bliver ikke mindre teknisk. Men hvis man er i stand til at gennemskue ligningerne, skulle man i princippet kunne se præcist, hvordan det er blevet lavet.

Spørgsmål: I har fået kritik for ikke at se på de positive effekter af at bruge penge på eksempelvis børnehaver. Det vil på længere sigt betyde, at folk ligger det offentlige mindre til last, lyder kritikken. Er det noget, I vil se på?

- Det er ikke det, det her projekt handler om.

- Vi tager løbende stilling til, hvordan vi forbedrer vores regneprincipper. Men det er ikke målet for denne her forbedring.

Spørgsmål: Hvad med sådan noget som at tage højde for miljøbelastning?

- Det her handler meget om, hvordan økonomien reagerer på relativt kort sigt, altså inden for et til fem år. Miljøbelastning og klimabelastning er mere langvarigt. Det er et andet ben af vores regneprincipper.

- Vi har for nylig fået udviklet en model, der hedder Reform, hvor vi løbende arbejder med også at få inkluderet for eksempel klimaeffekter. Så det er en anden del af vores analysearbejde, hvor fokus er mere på det lange sigt.

Spørgsmål: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har kritiseret jer for jeres brug af såkaldte priselasticiteter. I overvurderer, hvor hurtigt øget arbejdsudbud fører til øget beskæftigelse, lyder det. Bliver det ændret?

- Den diskussion er præcist noget af det, vi har bedt gruppen, der skal udvikle den her model, forholde sig til at få gjort bedre.

- Kan man gøre det på en måde, så modellen selv vurderer det, og så vi kan få en tilpasning, der passer til det, vi kan se i virkeligheden.

Er det en erkendelse af, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har haft ret i kritikken?

- Nej. Men hvis vi kan lave et grundigt empirisk arbejde, der understøtter den måde, vi regner på, så er det en fordel for alle. Så kan alle se, hvordan det er kommet frem.

- Det er i virkeligheden et forsøg på at få lavet et grundlag, som vi alle sammen kan nikke til.

/ritzau/