Fem skarpe til Eva Kjer Hansen

En række forskere og politikere beskylder i Berlingske regeringen for at have fordrejet forskernes beregning af landbrugspakken. Her er miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens fulde modsvar.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i samråd om MRSA inficerede svinebesætninger.
Læs mere
Fold sammen

Flere aktører har oplevet, at det skulle gå meget stærkt med at få behandlet fødevare- og landbrugspakken. Er der nogen særlig grund til, at det skulle gå stærkt?

»Den tidligere SR-regering igangsatte arbejdet i kvælstofudvalget i slutningen af 2014 i tilknytning til, at udkast til vandområdeplaner blev sendt i offentlig høring. Det var meningen, at kvælstofudvalget skulle afrapportere inden sommeren 2015, så kvælstofudvalgets resultater sammen med høringssvar kunne danne baggrund for de vandområdeplaner, som efter vandrammedirektivet skulle offentliggøres inden jul 2015,« skriver Eva Kjer Hansen.

»På grund af folketingsvalget og regeringsdannelsen blev kvælstofudvalgets arbejde stillet i bero i en længere periode. Da den nuværende regering overtog kvælstofudvalget, overtog vi også en meget presset tidsplan.«

»Det har endvidere været en målsætning, at de lempelser som indgår i 16-punktsplanen, skal kunne gælde allerede i det igangværende dyrkningsår. Særligt er det vigtigt, at udfasningen af de reducerede gødningsnormer indledes, så landbruget kan gøde mere optimalt i det kommende forår. Ny forskning viser klart, at de reducerede gødningsnormer har langt ringere effekt og er mere omkostningsfulde end hidtil antaget. Landbruget står i en akut presset økonomisk situation med lave afregningspriser og en gæld, som lægger beslag på en betydelig del af indtjeningen. Det rammer ikke kun landbruget, men også de erhverv, der lever af landbruget, som f.eks. mejerierne, slagterierne og agroindustrien. Der er derfor brug for at give landbruget en hurtig håndsrækning.«

Flere af de forskere, som har leveret tal til regeringens regnestykke, vurderer, at regeringen har været kreativ for at få miljøet til at gå i plus. Hvad er din kommentar til det?

»Da den tidligere SR-regering nedsatte kvælstofudvalget i december 2014 var det med et opdrag om at konsolidere beregningen af indsatsbehovet i forhold til kvælstofreduktion. Og udvalget skulle undersøge mulighederne for at udskyde indsatser til 3. periode for vandområdeplanerne fra 2021. Det faglige arbejde var således i gang under SR, og det er det arbejde, som den nuværende regering har overtaget og videreført. Kvælstofudvalget har på baggrund af faglige rapporter fra Århus Universitet og Københavns Universitet stillet forslag til håndtering af kvælstofindsatsen i de kommende vandområdeplaner. Og det er forslag, som regeringen har valgt at følge. På Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside ligger der en oversigt over de konkrete punkter, der er justeret som følge af kvælstofudvalget arbejde, således at der er fuld åbenhed om det faglige grundlag.«

I regeringens regnestykke over påvirkning af kvælstof i havmiljøet 2016-2021 har regeringen anført baselinen til 2.467 tons kvælstof i 2016. Hvordan er regeringen kommet frem til det tal?

»Den samlede baselineeffekt er opgjort til ca. 5.550 tons kvælstof i 2021. Baselineeffekten er en fremskrivning af den strukturelle udvikling mv. i perioden 2013-2021. Effekten i 2016 er i den omtalte fremstilling opgjort som 4/9 af den samlede effekt. Der er således i opgørelse af baselineeffekten i 2016 indregnet effekter fra de foregående år 2013, 2014 og 2015.

I forbindelse med den strategiske miljøvurdering af de ændrede gødskningsnormer er der foretaget en kvalificering af periodiseringen, hvormed den årlige reduktion vurderes at variere mellem ca. 470 tons N og 860 tons N. Den samlede effekt i 2021 er uændret.«

Flere forskere kritiserer regeringens måde at regne baselineeffekten på i år 2016. Hvad er ministerens kommentar til det?

»Uden at kende kritikkens indhold, er det svært at forholde sig til den, men generelt kan jeg sige, at vi i opgørelsen af baselineeffekten baserer os på det input, vi har fået fra Aarhus Universitet. Der er i opgørelse af baselineeffekten i 2016 indregnet effekter fra de foregående år 2013, 2014 og 2015. Med de data om baselineeffekter og effekt af lempelser, vi har, er der betydelige udfordringer ved at gøre op år for år, hvorvidt der er positiv miljøeffekt hvert år, så der ikke opstår midlertidige forringelser. Det er efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering acceptabelt at anvende baselinen 2013-15 til at udligne merudledning i 2016. Vandmiljøet reagerer på øget udledning med betydelig forsinkelse. Det samme gælder for effekten af baselinen. Vi vurderer, at spredning af effekten af lempelser i det store hele udlignes af forsinkede baselineeffekter fra tidligere år. Det er derudover langt fra sikkert, at en eventuel merudledning i 2016 vil medføre fald i en tilstandsklasse, hvormed vi holder os inden for kravene i vandrammedirektivet. Vandrammedirektivet og fortolkningen af det i forlængelse af den såkaldte ”Bremerhafen-dom” indebærer, at et enkelt kvalitetselement i vandmiljøet ikke må falde en ’tilstandsklasse’. Omvendt vurderes det, at en merudledning, som ikke fører til at et kvalitetselement falder en tilstandsklasse, er inden for rammerne af direktivet.«

Hvis forskerne har ret i, at miljøet ikke går i plus de første år, vurderer du så, at du så givet korrekte oplysninger til Folketinget om effekten af landbrugspakken?

»Ja. For at skabe åbenhed har jeg lagt det samlede regnestykke åbent frem og blandt andet oversendt det til Folketinget. Og jf. svaret ovenfor ligger der også en række mere detaljerede rapporter om beregningerne på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside. Jeg medgiver gerne, at det 1-sides skema ikke indeholder alle detaljer – herunder beregningsforudsætninger for den såkaldte baseline. Men det blev dels oplyst i Udleveringsnotits af 10. december om Fødevare- og Landbrugspakkens forhold til EU-retten, der blev fremlagt i forbindelse med de politiske forhandlinger om Fødevare- og landbrugspakken, og dels oversendt som svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg på spørgsmål nr. 25 vedrørende lovforslaget om ændring af gødskningsloven (L68).

Det fremgår således af udleveringsnotitsen af 10. december, at ”Særligt i forhold til forpligtelsen til at sikre mod forringelse af vandmiljøet i perioden fra 2016-18 er der imidlertid EU-risici forbundet med tilgangen, hvor lempelserne gennemføres med det samme, mens den strukturelle udvikling kommer over årene. Risikoen vedrører særligt: … Opgørelsen af forringelsen i 2016-18, hvor det er antaget at den strukturelle udvikling i de foregående år 2013-15 bidrager til at reducere effekten af de lempelser der gennemføres i 2016.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at risikoen for tilbagegang er håndteret med Fødevare- og landbrugspakken. Vi skal selvfølgelig huske på, at det vi taler om her, er en vurdering af den fremtidige effekt af pakken. Det er i sagens natur forbundet med en vis usikkerhed. Det er et vilkår, når man beskæftiger sig med statistik og fremskrivninger,« udtaler Eva Kjer Hansen i et skriftligt svar.

Berlingske har opfølgende spurgt ministeren, om hun ikke vedkender sig, at hun har givet Folketinget indtryk af, at landbrugspakken gavner miljøet. Berlingske har også tydeliggjort, at kritikken fra forskerne især går på udregningen af baseline 2016, og at miljøet skulle gå i plus allerede i 2016. Ministeren har ikke yderligere kommentarer, men fastholder, at aftalen betyder et plus for miljøet.