Fem historier der har taget rampelyset i de første dage

Under en valgkamp er det altafgørende at komme godt fra start for de politiske partier. Men hvem har sat dagsorden, og hvilke historier er kommet ud af kontrol i valgkampens første fem dage. Berlingske giver et overblik.

Lars Løkke Rasmussens fortælling om en kontanthjælpsmodtager udløste torsdag mediestorm mod en servicevirksomhed på Københavns Vestegn. Morten Broager er ejer af den virksomhed, Panorama, som Lars Løkke Rasmussen 8foto) brugte som et eksempel på, at nogle vælger kontanthjælp fremfor arbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Uffe Weng
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Her er de fem historier, der har sat dagsorden:

Dagpengealliance

Under sidste valgkamp i 2011 erobrede Margrethe Vestager (R) og Lars Barfoed (K) det meste af mediebilledet i den første uge ved at give hinanden håndtryk på det brede samarbejde. Det viste med al tydelighed, hvor stærkt politikerne kan komme ud med deres budskab, hvis det afsendes sammen med en overraskende alliancepartner.

Det benytter SF-formand Pia Olsen Dyhr og DF-formand Kristian Thulsen Dahl sig af, da de forpligtiger hinanden på kun at indgå en politisk aftale på dagpengeområdet efter valget, hvis den indeholder en halvering af genoptjenings-perioden fra 12 til 6 måneder eller noget, der er bedre for dagpengemodtagerne. Aftalen gælder uanset om Helle Thorning-Schmidt (S) eller Lars Løkke Rasmussen (V) vinder valget.

Højere boligskatter

Boligskatten er et sprængfarligt emne i dansk politik, men den slags har aldrig afskrækket de Radikale. I 2011 var det Margrethe Vestager (R), der varmede op til valg ved at kræve fastfrysningen af boligskatterne ophævet, og nu smider hendes efterfølger Morten Østergaard en lignende bombe midt i valgkampen. Boligskatterne bør følge lønudviklingen, når skattestoppet udløber i 2020, mener Østergaard. Et forslag socialdemokraterne ønsker at pande ned med en sådan styrke, at de har sat finansminister Bjarne Corydon på opgaven.

Boligskatten har spillet en afgørende rolle i flere valgkampe. I 1998 lykkedes det Poul Nyrup Rasmussen (S) at genvinde magten, efter talrige annoncer, der beskrev, at Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensen ville vinde på en reform af boligskatten: ”Er det lejerne, som skal betale for Jensens skattelettelse,” stod der i aviserne. Og i 2007 spillede Anders Fogh Rasmussen  på frygten for højere boligskatter  ved at sende et brev til 400.000 boligejere med teksten: ”Vil en socialdemokratisk ledet regering aflive skattestoppet og hæve skatten på bolig?.”

Job går til udlændinge

Regeringen praler i sine kampagner med, at der er skabt 40.000 job på fire år. Men størstedelen af dem, er blevet besat med udlændinge viser beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening. Hvis fremgangen i beskæftigelsen omregnes til fuldtidspersoner i stedet for antallet af personer i job, ser det helt skævt ud.

Ifølge DA's beregninger er der skabt, hvad der svarer til 20.700 nye fuldtidsjob i den private sektor under den nuværende regering. Heraf er 20.046 tilfaldet udenlandske lønmodtagere, mens kun 654 fuldtidsstillinger er gået til danskere. En meget lidt hjælpsom historie for regeringen, men så god for Venstre, at de nu kører kampagner, hvor regeringens 40.000 job er streget ud og erstattet med tallet 700.

Arbejde betaler sig

Eller det gør det langt fra altid, mener Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, der fortalte om en medarbejder på servicevirksomheden Panorama, som sagde op, fordi det bedre kunne betale sig at være på kontanthjælp.

»Men eksemplet passer simpelthen ikke,« lød det fra 3Fs lokalformand Jan Richelsen, for Panorama betaler løn efter overenskomst på 139 kroner i timen. Det giver 22.300 kroner om måneden, mens kontanthjælpen er 14.203 kroner om måneden, og hvem vil ikke gerne arbejde for 8000 kroner ekstra?

Da Panorama-direktøren Morten Broager kom på banen for at bakke Løkke op, var historien allerede ude af kontrol. Og det samme var TV-journalisterne, vil nogen mene. Men måske Venstre skulle fakta-tjekke deres cases lidt bedre inden Løkke omfavner dem. Dagen efter var det indehaveren af bageriet i Svinninge, der godt nok havde haft besøg af Løkke for at fortælle, hvor svært det er at skaffe arbejdskraft, men måtte erkende at det godt nok ikke var et problem for bageriet. Det var mere den genrelle problemstilling, som bageren gerne ville være med til at sætte fokus på.

Statsministerkandidaternes image

Rød blok har hele tiden været bagefter i meningsmålingerne, men statsminister Helle Thornings-Schmidts anerkendelse blandt danskerne tordner i vejret, mens ethvert forsøg på at genoprette Løkkes image synes at slå fejl, ifølge målinger, hvor de to statsministerkandidater måles op imod hinanden.

Det er lidt af et paradoks og noget alle politisk interesserede holder øje med. For vil Thornings stærke position på det personlige plan kunne forrykke forholdet mellem blokkene, eller vil et flertal holde fast i, at de foretrækker blå bloks politik uanset, hvor lidt de ønsker Løkke som statsminister?

Senest viser en Gallup-måling, at Thorning aldrig før har stået stærkere, når danskerne skal pege på, hvem der er bedst egnet til at være statsminister efter næste valg. 48 procent peger på Helle Thorning-Schmidt, mens 31 procent foretrækker Lars Løkke Rasmussen.