Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Statsministeriet har fra 2016 til 2021 brugt 4,2 millioner kroner til hotel- og transportudgifter i forbindelse med statsministres deltagelse i EU-topmøder, som kunne have været refunderet.
Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Udenrigsministeriet har undersøgt, om millionerne kan refunderes med tilbagevirkende kraft, men EU har meddelt, at det ikke er muligt. Det skyldes, at regnskaberne for de fem år er afsluttet.
»Der er tale om en meget beklagelig administrativ fejl, der betyder, at man i en årrække ikke har ansøgt om den refusion, som man har været berettiget til,« siger Helene May Vibholt, afdelingschef for organisation og service i Statsministeriet, i meddelelsen.
»Der er nu indført en ny administrativ praksis, så det sikres, at der søges refusion for både transport og hotel for alle rejser til EU-topmøder, der er eller vil blive gennemført i 2022 og derefter.«
Fra 2018 til 2021 gælder det både hotel- og transportudgifter, der ikke er søgt refusion for.
I perioden 2016 til 2017 gælder det kun for hoteludgifter.
I 2016 og frem til juni 2019 var Lars Løkke Rasmussen (V) landets statsminister, inden han blev efterfulgt af Mette Frederiksen (S).