Farvel til den danske duksedreng

Danmark har i årtier vekslet en international dukserolle til politisk og økonomisk indflydelse, lyder det fra to tidligere udenrigs­ministre. De advarer imod, at regeringen er i færd med at sætte det over styr. Vi skal ikke være overambitiøse, siger Venstre.

Er der kroner og øre i at holde fanen ekstra højt ude i verden? Det mener Martin Lidegaard (R) og Holger K. Nielsen (SF). Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I årevis har Danmark sendt udviklings­bistand til fattige lande, der sprænger rammen for FNs anbefaling. Ambitionerne om at sænke udledningen af drivhusgasser har været blandt verdens mest ambitiøse. Og Danmark har lynhurtigt, gelinde og uden brok indført nye love fra Bruxelles. Et målt på størrelsen lille land, men målt på armbevægelser og ambitioner en supermagt og et foregangsland med international gennemslagskraft, har det lydt.

Men noget har ændret sig, lyder det fra to tidligere udenrigsministre.

Regeringen vil sænke udviklingsbistanden fra det rekordhøje 0,85 pct. til de 0,7 pct., som FN anbefaler. Den tidligere regerings ambition om, at brugen af kul og naturgas skulle udfases i henholdsvis 2030 og 2035, skal skrottes. Og der skal indføres et såkaldt implementeringsudvalg, som skal holde et vågent øje med overimplementering af EU-lovgivning i Danmark.

Men får det konsekvenser for Danmark, at regeringen langsomt bevæger sig væk fra dukserollen og gør Danmark til et land med mere mindre og måske mere realistiske armbevægelser­?

Martin Lidegaard, tidligere udenrigsminister og folketingsmedlem for de Radikale, er ikke i tvivl. Danmark vil miste prestige og dermed partnerskaber ude i verden, hvis regeringen holder kursen.

»Regeringen ønsker, at vi på alle områder, skal tilpasse os EU-niveauet og ikke gå længere end det. Et land, der bare vil leve op til det, som alle andre lever op til, ender som havregrød og ikke en ret, som andre har lyst til at spise,« siger Martin Lidegaard.

Som udenrigsminister mærkede Lidegaard selv, at Danmarks renommé spillede en stor rolle, når der blev forhandlet på de bonede gulve.

»Det er helt uvurderligt – jeg har ikke besøgt et eneste land i verden, hvor man ikke har givet udtryk for, at man anerkender Danmarks ekspertise,« siger han.

Lidegaard nævner klimamålsætningerne som det bedste eksempel på, hvad Danmarks førerposition – eller dukserolle, om man vil – har haft af betydning.

»Regeringen har knap nok sat sig i stolen. Men der er da ingen tvivl om, at vi kommer til at tabe meget prestige og anerkendelse. Jeg er dog mest optaget af, at vi kommer til at tabe en masse eksport og politisk indflydelse. Vores førerposition har givet os adgang til både langt mere indflydelse og langt mere eksport, end vores størrelse umiddelbart giver anledning til,« siger Martin Lidegaard.

Holger K. Nielsen, SFs tidligere udenrigsminister, frygter også, at Danmark bliver politisk og økonomisk mindre interessant på verdensmarkedet.

»Der er ingen tvivl om, at man ruller sig tilbage på en række områder, hvor Danmark har spillet en progressiv rolle. Det gælder bl.a. miljø og udviklingsbistand. Parametre som har fået udlandet til at se op til Danmark som et foregangsland. Det, tror jeg, kan få ganske store konsekvenser,« siger Holger K. Nielsen.

SF: Udviklingsbistanden afgørende

SFs nuværende folketingsmedlem og udenrigsordfører peger blandt andet på udviklingsbistanden som et område, hvor den politiske indflydelse skrumper i takt med pengeposen.

Regeringen vil sænke ulandsbistanden fra 0,85 pct. til 0,7 pct., hvilket stadig er blandt de højeste bidrag i verden. Hvorfor skulle det gøre Danmark til en mindre stormagt på det område?

»Danmark har været en stormagt på udviklingsbistanden, og det skal man jo transformere til politisk indflydelse. Hvis vi ikke fortsat er i front der, mister vi nogle eksportmuligheder de pågældende steder. Det handler om det samlede billede og hvilken retning, man bevæger sig i. Når man på en række områder bevæger sig i den forkerte retning, vil det skabe et andet billede af Danmark. Derfor er det nogle meget dyre penge at spare.«

Ry og rygte er vigtigt

Nationens image skal ikke undervurderes. Især ikke, når det handler om at markedsføre sig som mål for kvalificeret arbejdskraft, turisme og samarbejdspartner på klodens store børs. Det mener Frederik Preisler, grundlægger af markedsføringsbureauet Mensch og brandingekspert. Han siger, at »Brandet Danmark« er stærkt.

»På trods af vores størrelse er vi blevet betragtet som en humanitær stormagt. Vores image har været denne her lille nation højt mod nord, der har taget et moralsk og etisk ansvar for verdens klima og demokratiske udvikling. Det er i høj grad i vores favør, når vores virksomheder eller diplomater sidder rundt om et forhandlingsbord ude i verden,« siger Frederik Preisler.

Foto: Kamilla Wichmann.

Har et land til gengæld et omdømme, der er uvenligt eller ligefrem fjendtligt, så rammer det hele vejen rundt. Og sådan et renommé har Danmark måske kurs mod, frygter Preisler.

»Mit indtryk er, at signalerne, der bliver sendt fra Danmark lige nu, påvirker forhandlingsklimaet for vores virksomheder og mulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, mens udenlandske forretningsforbindelser generelt er meget uforstående over for den kurs,« siger Frederik Preisler.

Hos Venstre er politisk ordfører Jakob Ellemann (V) et stykke ad vejen enig i, at Danmark er gået fra at være duks på en lang områder række til at have sænket barren en smule. Men han er ikke enig i, at landet på nogen måde nærmer sig det middelmådige. Langtfra. Som han formulerer det:

»Vi skal gå fra at være tossegode til at være gode. Og vi skal stadigvæk være i forreste linje, men behøver ikke være dén forreste på alle punkter. Særligt ikke de punkter, hvor vi gør det sværere for os selv ved at insistere på at overpræstere,« siger Jakob Ellemann.

Når det kommer til de skrottede klimamålsætninger, handler det om skabe realistiske mål, der ikke går ud over virksomhedernes konkurrenceevne, siger han. Og hvad angår udviklingsbistanden, har regeringen nogle ønsker og prioriteter, der skal finansieres­.

»Jeg har meget svært ved at se, at alle disse ting skader vores omdømme. Danmark er kendt som et land, der tager et ansvar, og er det bevidst, mens vi agerer som en global spiller. Navnligt taget vores størrelse i betragtning. Til gengæld ved jeg, at det skader Danmarks konkurrencevne, hvis vi bliver ved med at ville overpræstere på alle de her forskellige områder.«

Mener du, at man skal bevæge sig væk fra tankegangen om, at Danmark nødvendigvis skal være førende på en lang række områder?

»Det handler om at have nogle armbevægelser, hvor vi ikke slår os selv i hovedet. Det er da fint at være ambitiøse og sætte barren højt, men hvis vi sætter den så højt, at ingen kan komme over den, har vi ikke opnået noget som helst.«