Det er partier til venstre for den politiske midte, der er i førersædet, når det kommer til andelen af kvinder på partiernes opstillingslister til kommunalvalget 18. november.
I alt er der 3217 kvinder, der stiller op til kommunalvalget ud af 9217 kandidater.
Det svarer til 34,9 procent og er en lille stigning i forhold til kommunalvalget i 2021, hvor tallet var 34,1 procent.
Få her et overblik over, hvor stor en andel kvindelige kandidater udgør hos partierne:
* Alternativet: 48,3 procent (56 kvinder).
* SF: 46,6 procent (423 kvinder).
* Enhedslisten: 43,1 procent (278 kvinder).
* Socialdemokratiet: 37,3 procent (566 kvinder).
* De Radikale: 36 procent (219 kvinder).
* Dansk Folkeparti: 35,3 procent (179 kvinder).
* De Konservative: 30,9 procent (373 kvinder).
* Venstre: 30,3 procent (453 kvinder).
* Moderaterne: 29 procent (79 kvinder).
* Danmarksdemokraterne: 25,8 procent (97 kvinder).
* Liberal Alliance: 24,3 procent (133 kvinder).
Kilder: Danmarks Statistik.
/ritzau/