Der har allerede været godt gang i svingdøren i dansk politik siden folketingsvalget 24. marts.

I en valgperiode vil der altid være politikere, som enten skifter parti, bliver løsgængere eller forlader Folketinget helt.

Indtil videre er tre politikere på under to uger efter valget enten blevet ekskluderet fra eller har forladt deres respektive partier.

Få et overblik her:

* 28. marts: Nyvalgte Jacob Harris ekskluderes af Borgernes Parti. Ifølge partiet har Harris "ikke givet sandfærdige oplysninger til partiet og tilmed gentagne gange handlet i modstrid med partiets værdier".

* 28. marts: Nyvalgte Cecilie Liv Hansen ekskluderes af Liberal Alliance, fordi hendes kæreste har solgt euforiserende stoffer, og at den nu ekskluderede politiker løj om det, lyder det fra partiet.

* 4. april: Nyvalgte Emilie Schytte trækker sig fra Borgernes Parti. Hun retter en hård kritik af partistifter Lars Boje Mathiesen og skriver i et opslag på Facebook, at "det, der blev præsenteret som gennemsigtighed, ærlighed og et opgør med magtcentrering, viser sig i praksis at være et pyramidespil af hykleri og magtfuldkommenhed".

/ritzau/