Der har allerede været godt gang i svingdøren i dansk politik siden folketingsvalget 24. marts.
I en valgperiode vil der altid være politikere, som enten skifter parti, bliver løsgængere eller forlader Folketinget helt.
Indtil videre er to politikere blot fire dage efter valget blevet ekskluderet fra deres respektive partier.
Få et overblik her:
* 28. marts: Nyvalgte Jacob Harris ekskluderes af Borgernes Parti. Ifølge partiet har Harris "ikke givet sandfærdige oplysninger til partiet, og tilmed gentagne gange handlet i modstrid med partiets værdier".
* 28. marts: Nyvalgte Cecilie Liv Hansen ekskluderes af Liberal Alliance, fordi hendes kæreste har solgt euforiserende stoffer, og at den nu ekskluderede politiker løj om det, lyder det fra partiet.
/ritzau/
