København. Statsrevisorerne fremhæver fem områder, hvor der har været en række væsentlige regelbrud og mangler i statens forvaltning på Skatteministeriets område.

Her er de fem områder, som Statsrevisorerne fremhæver:

1) At der er forhøjet risiko for besvigelser på paragraf 38. Skatter og afgifter på grund af væsentlige mangler i Skatteministeriets forvaltning af brugeradgange til ministeriets it-systemer. Risikoen er, at medarbejdere kan have kombinationer af brugeradgange, der kompromitterer funktionsadskillelsen, så medarbejderne kan foretage uberettigede udbetalinger fra systemerne, hvor der forvaltes store milliardbeløb.

2) At Skatteministeriet ikke har overholdt reglerne for at rykke og oversende ubetalte skatter og afgifter til inddrivelse. Det medfører væsentlige økonomiske tab for staten og skaber problemer med efterfølgende inddrivelse af den gæld, der opstår. Problemerne med oversendelse af skatte- og afgiftskrav til inddrivelse går helt tilbage til 2012.

3) At Skatteministeriet ikke har overholdt reglerne om rentetilskrivning. Skatteministeriet har i en årrække tilskrevet både for meget og for lidt i rente på en række krav i opkrævningen, hvilket bl.a. skyldes datafejl og utilstrækkelig systemunderstøttelse. Ministeriet har gennem en årrække foretaget ulovlig opkrævning af morarenter for i alt 4,5 mia. kr.

4) At Skatteministeriet ikke har overholdt reglerne om nummerpladeinddragelse som følge af ubetalte motorkrav. Problemerne går helt tilbage til 2012. I perioden 2012-2018 har Skatteministeriet ikke sendt nummerplader til inddragelse hos politiet. Det betyder, at der kører ca. 195.000 køretøjer rundt på de danske veje, hvor nummerpladerne skulle have været inddraget.

At restancerne er steget med 10,7 mia. kr. i 2019, så borgeres og virksomheders gæld til det offentlige udgjorde 130,2 mia. kr. ved udgangen af året. Skatteministeriet har endnu ikke efter 12 års kritik etableret systemer og processer, der i tilstrækkelig grad understøtter, at restancerne inddrives effektivt. Statsrevisorerne finder det meget kritisabelt, at vurderingen af, hvornår inddrivelsen vil være normaliseret, flere gange er blevet udskudt, hvilket kan medføre, at skatteprovenu og andre offentlige krav for væsentlige milliardbeløb går tabt.

Kilder: Statsrevisorerne.

/ritzau/