Statsrevisorerne udtrykker "skarp kritik" af politiet efter to beretninger fra Rigsrevisionen om politiets praksis i forbindelse med henlæggelse af sager om henholdsvis personfarlig og økonomisk kriminalitet.

I begge tilfælde konkluderer Rigsrevisionen, at politiets praksis er "meget utilfredsstillende".

Undersøgelsen, som er foretaget af perioden 2019 til og med 1. kvartal 2025, blev sat i gang efter afsløringer af DR om politiets "vask" af sager.

Læs her, hvad beretningerne konkluderer:

Sager om personfarlig kriminalitet:

* Politiet opretter på nogle områder sager med lavere strafferamme, færre tidsfrister og færre krav til efterforskningen, end sagerne egentlig berettiger til.

* Det drejer sig om sager om voldtægt, chikane og forfølgelse samt vold i nattelivet.

* I 5900 sager om personfarlig kriminalitet har politiet efter Rigsrevisionens vurdering ikke foretaget efterforskning, selv om de har oplyst det modsatte til den forurettede.

* "Tusindvis af sager" om personfarlig kriminalitet er henlagt af politiet, selv om det kun er anklagemyndigheden, der er bemyndiget til det, og i nogle tilfælde er det sket med forkert begrundelse.

* Konsekvensen af politiets praksis kan være, at nogle af sagerne kunne være blevet opklaret, men ikke bliver det.

* På tværs af de undersøgte områder er der store forskelle mellem politikredsene, bemærker Rigsrevisionen.

Sager om økonomisk kriminalitet:

* Flere politikredse har opstillet interne instrukser for at henlægge sager om økonomisk kriminalitet med betydeligt større tab end en centralt fastsat beløbsgrænse. Det er især sket efter 2022.

Beløbsgrænsen er sat med accept fra Justitsministeriet for, hvornår en sag kan droppes uden efterforskning. Beløbsgrænsen er holdt hemmelig. Men i flere kredse var praksis altså en beløbsgrænse, der var højere.

* Desuden har politiansatte i alle kredse henlagt sager, der udelukkende må henlægges af anklagemyndigheden.

Det gælder ifølge Rigsrevisionen omkring 900 sager, hvor tabet per sag var mere end 500.000 kroner. I 45 procent af sagerne var der ikke foretaget efterforskning.

* Konsekvensen kan være, at færre sager om økonomisk kriminalitet bliver opklaret.

* I 7100 sager om økonomisk kriminalitet har politiet efter Rigsrevisionens vurdering ikke foretaget efterforskning, selv om de har oplyst det modsatte til den forurettede.

Kilder: Rigsrevisionen: "Politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet" og "Politiets henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet".

/ritzau/