FAKTA: Sådan overlever regeringen at komme i mindretal

En regering er ikke altid juridisk forpligtet til at følge et flertal i Folketinget.

Arkivfoto: Afstemning i Folketinget tirsdag d. 4 juni 2013 i. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2013) Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

København: Venstre-regeringen er mandag kommet i mindretal om besparelser på udviklingsbistanden, da støttepartiet De Konservative valgte at stemme blankt til SF's beslutningsforslag.

Forslaget pålægger regeringen at gennemføre de budgetterede udbetalinger af udviklingsbistanden for 2015, som regeringen ellers havde lavet besparelser på.

Det danske demokrati er underlagt negativ parlamentarisme. Det betyder, at den til enhver tid siddende regering ikke må have et flertal imod sig. Men princippet er ikke absolut.

Mens regeringen er tvunget til at følge et lovforslag med flertal, kan den godt ignorere et beslutningsforslag.

Historisk set har regeringer, der er kommet i mindretal, taget konsekvensen ved at udskrive valg eller overdrage magten til oppositionen.

Der er dog undtagelser. Da SR-regeringen i maj 2014 kom i mindretal om udbetaling af børnecheck, valgte den daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), at ignorere flertallet i Folketinget.

De Konservative havde stillet som beslutningsforslag, at Danmark skulle genindføre et optjeningsprincip på børnechecken, og med Enhedslistens støtte var den røde regering i mindretal.

Det røde støtteparti ønskede dog ikke at stille et mistillidsvotum til regeringen, selv om De Konservative opfordrede kraftigt til det.

Omvendt vil De Konservative nu ikke stille et mistillidsvotum til Venstre-regeringen, selv om partiet stemte blankt ved mandagens afstemning om udviklingsbistanden.

Kilder: ft.dk, Politiken, Berlingske og DR.

/ritzau/