Fakta: Sådan kan politikerne skære i dagpengene

Titusindvis af danskere vil blive ramt på pengepungen, hvis politikerne vælger et af de forslag til et nyt dagpengesystem, som Dagpengekommissionen lægger frem i en lækket rapport. Se de tre løsningsmodeller her.

En rapport fra Dagpengekommissionen med foreløbige forslag til et nyt dagpengesystem er blevet lækket. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Uanset hvordan et nyt dagpengesystem bliver puslet sammen, vil dagpengemodtagerne få mindre udbetalt hver måned.

Sådan ser facit ud i en 120 sider lang, foreløbig rapport fra Dagpengekommissionen, som Politiken er kommet i besiddelse af.

I 2010 blev dagpengeperioden halveret og genoptjeningskravet fordoblet med håbet om, at det ville få flere dagpengemodtagere i beskæftigelse.

Reformen har vist sig at have ringe effekt, og derfor blev den ti mand store Dagpengekommission med økonomiprofessor fra Aarhus Universitet Nina Smith i spidsen sat til at finde alternativer til et nyt dagpengesystem.

Her er kommissionens tre foreløbige forslag:

Løsning 1 - længere dagpengeperiode:

I dag har ledige ret til to års dagpenge, og for at optjene retten til dagpenge i yderligere to år, skal man have haft samlet ét års arbejde inden for tre år. Kommissionens første forslag forlænger perioden fra de nuværende to år til tre år med tre forslag til, hvordan det kan finansieres.

Enten skal dagpengeydelserne være seks procent lavere i hele dagpengeperioden, hvilket vil ramme alle de knap 88.000 dagpengemodtagere i Danmark.

Ellers skal dagpengeydelsen reduceres med 15 procent, når dagpengemodtageren har været på dagpenge i et år. Den løsning vil ramme omkring 19.000 dagpengemodtagere på pengepungen.

Den sidste finansieringsmulighed er, at dagpengeydelserne bliver 12 procent lavere efter ét år på dagpenge og yderligere 12 procentpoint efter to år på dagpenge. Den løsning berører også omkring 19.000 dagpengemodtagere.

Ifølge rapporten vil alle tre finansieringsforslag betyde, at 3.000 færre mister retten til dagpenge årligt. Desuden vil forslagene øge beskæftigelsen med omkring 1.100 personer, mens 6.000 ledige vil blive berettiget til dagpenge, fordi perioden bliver forlænget.

Ingen af de tre finansieringsforslag til at forlænge dagpengeperioden vil koste ekstra, fordi ydelserne i stedet bliver lavere og beskæftigelsen større.

Løsning 2 - 2 + 1 model med »ydelsestrappe«:

Forslag nummer to beholder dagpengeperioden på de to år, den er på i dag. Men hvis man får arbejde i et halvt år, efter man er kommet ind i dagpengesystemet, kan man optjene ret til et tredje år på dagpenge.

Den model kan ifølge kommissionens rapport finansieres ved en »ydelsestrappe«, hvor dagpengebeløbet faldet fem procent i det andet år og 20 procent i det tredje år.

Løsningsmodellen får ifølge beregningerne 1.300 flere i beskæftigelse, mens 200 flere vil komme på dagpenge. Desuden vil der være 1.000 færre personer, der falder ud af dagpengesystemet om året.

Dagpengekommissionens foreløbige rapport viser, at dette løsningsforslag vil indbringe staten 0,3 milliarder kroner.

Løsning 3 - løbende genoptjening:

Kommissionens tredje og sidste forslag lyder på at dagpengemodtagere løbende skal kunne optjene til dagpengeretten. Én måneds beskæftigelse skal medføre retten til to måneders dagpengeret - med et loft må maksimalt to år.

Den løsning kan finansieres, hvis dagpengesatsen bliver fem procent lavere, hvis den optjente dagpengeret er under et år.

Ifølge kommissionens rapport vil den løsning betyde, at 1.500 færre mister retten til dagpenge årligt, mens beskæftigelsen vil falde med omkring 2.600 personer.

Da Dagpengekommissionen blev oprettet i sommeren 2014 lød opgaven på at komme med med forslag til et »nyt og mere tidssvarende dagpengesystem« - men uden det må koste noget. I første omgang var det planen, at anbefalingerne skulle ligge klar ved årsskiftet 2015/2016, men den nuværende regering har bedt kommissionen om at afrapportere inden Folketingets åbning 6. oktober.

Nina Smith, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet er formand for den ti mand store kommission, der blandt andet også består af LO-formanden, Harald Børsting, DA-direktør, Henrik Bach Mortensen, juraprofessor ved KU Jens Kristiansen, og Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Kilde: Politiken

Er du stadig forvirret: