Sisse Marie Welling (SF) bliver overborgmester i Københavns Kommune.

Det står klart efter tirsdagens kommunalvalg.

Ud over posten som overborgmester skal der også fordeles seks poster som fagborgmestre i hovedstadskommunen.

Sisse Marie Welling forklarede onsdag på et pressemøde på Københavns Rådhus, at posterne bliver fordelt således:

Teknik- og Miljøborgmester: Line Barfod, Enhedslisten.

Børne- og Ungdomsborgmester: Jakob Næsager, De Konservative.

Kultur- og Fritidsborgmester: Christopher Røhl, De Radikale.

Socialborgmester: Karina Vestergård Madsen, Enhedslisten.

Herudover skal posterne som henholdsvis sundheds- og omsorgsborgmester samt beskæftigelses- og erhvervsborgmester fordeles.

Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet er førstevælger til en af de to poster, mens Venstres Jens Kristian Lütken får den anden post.

Kilde: Pressemøde med aftalepartierne.

/ritzau/