De etablerede partier opstiller primært deres kandidater sideordnet ved kommunalvalget.
Det vil sige, at det udelukkende er de personlige stemmer, der afgør, hvem der bliver valgt.
Der er imidlertid også mulighed for at opstille kandidater på en såkaldt partiliste, hvor partiet i højere grad har indflydelse på, hvem der skal vælges.
Vælgerne kan se på stemmesedlen, hvilken opstillingsform et parti har valgt.
Er der anmeldt partiliste, har kandidaterne nemlig fået tildelt et nummer på stemmesedlen.
Få her et overblik over de to opstillingsformer:
* Partiliste.
På partilister er kandidaterne opstillet i prioriteret rækkefølge.
Først beregnes kandidatlistens fordelingstal.
Fordelingstallet er lig med kandidatlistens samlede stemmetal divideret med et tal, der er én større end det antal mandater, der er tilfaldet kandidatlisten - forhøjet til næste hele tal, uanset om tallet i forvejen er et helt tal.
Kandidater, der opnår et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt.
Kandidater, der ikke har opnået fordelingstallet i personlige stemmer, tildeles i partilistens rækkefølge og så langt, listestemmerne rækker, så mange listestemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer lige netop udgør fordelingstallet.
De kandidater, der på den måde opnår fordelingstallet, er valgt. Skal der vælges flere kandidater end dem, der har opnået fordelingstallet, vælges de i rækkefølge efter størrelsen af deres stemmetal.
* Sideordnet opstilling.
Kandidaterne vælges i rækkefølge efter antallet af personlige stemmer. Stemmer på partiet eller på listen har derfor ingen betydning for, hvem der bliver valgt.
Med sideordnet opstilling er det altså udelukkende kandidaternes personlige stemmetal, der afgør, hvem der bliver valgt.
Det var ændringen af valgloven i 1985, der åbnede for sideordnet opstilling. Ved de efterfølgende valg er andelen af partier med sideordnet opstilling steget støt.
Kilder: Den Store Danske.
/ritzau/