Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har den seneste tid været under heftig kritik, efter at det kom frem, at internationalt adopterede børn bliver underlagt den omstridte lov om arbejdspligt.

Loven var oprindeligt målrettet ikkevestlige indvandrerkvinder på kontanthjælp.

Det var dog ifølge beskæftigelsesministeriet forventet, at arbejdspligten ville ramme cirka ti procent af borgere med dansk oprindelse.

Og det er siden kommet frem, at der her er tale om blandt andet adopterede, diplomatbørn, surrogatbørn og børn, der fødes på en udlandsrejse.

Du kan herunder få et overblik over, hvad det betyder for den enkelte, samt hvilke kriterier der afgør om man underlægges arbejdspligten:

* Arbejdspligten rammer alle borgere, der ikke opfylder et krav om ophold i Danmark i mindst ni ud af de seneste ti år samt et krav om at have været i fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år ud af de ti år.

* Kravet om ophold og beskæftigelse gælder alle personer, der er førstegangsindrejst til Danmark fra 1968 og frem, samt øvrige danske statsborgere, der for eksempel er født i udlandet eller har været udrejst i mere end 12 sammenhængende måneder.

* De pågældende borgere skal stå til rådighed op til 37 timer om ugen til eksempelvis nytteindsatser i det offentlige, virksomhedspraktik eller job med løntilskud for at modtage kontanthjælpsydelse.

* Antallet af timer kan nedsættes, hvis man har ordinære løntimer. Ligeledes kan timerne nedsættes på grund af danskundervisning, forberedelsestid, jobsøgning, og hvis man har transporttid mellem flere aktiviteter.

* Har borgeren fravær uden rimelig grund, bliver vedkommende trukket i ydelse.

* Arbejdspligten er en del af aftalerne om kontanthjælpssystemet, der er indgået mellem SVM-regeringen og Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Kilder: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, DR, Politiken.

/ritzau/