Det tog mere end 32 timers overtid, men til sidst kunne COP-formand Mukhtar Babayev lade hammeren falde ved FN's klimatopmøde i Aserbajdsjan.

Et nyt klimafinansieringsmål var vedtaget - selv om alle ikke var tilfredse.

Her kan du blive klogere på det nye mål:

* I 2035 skal klimahjælpen til udviklingslandene være mindst 300 milliarder dollar - 2100 milliarder kroner - om året til deres klimakamp.

* De rige lande skal stå i spidsen for at mobilisere beløbet.

* Det skal både komme fra offentlige og private kilder og kan både falde som deciderede tilskud, investeringer eller lån.

* Hvordan pengene kommer, har stor betydning for ulandene, da de kan ende med at skulle betale renter, hvis det er lån.

* Dermed påvirker det statsbudgettet, og det er langt fra altid, at lånene er bedre end dem, der kan hentes i markedet.

* Det har været meget svært for parterne at nå til enighed om et beløb, og nogle lande udtrykte da også stor utilfredshed med aftalen.

* Det nye mål er meget større end målet i dag, men da det altså først skal nås om 11 år, kan inflationen nå at udhule købekraften.

* Aftalen opfordrer også alle lande til at bidrage til, at det mobiliserede beløb bliver væsentligt højere - mindst 1300 milliarder dollar - i 2035.

* Det er dog ikke en forpligtelse, og alle bidrag tælles med her.

* For at få det til at ske er det også aftalt, at der skal ses på en køreplan for, hvordan klimafinansieringen kommer op i gear.

* Det har været et vigtigt punkt for Danmark og EU, at donorkredsen udvides, da den består af få lande, fordi den blev besluttet tilbage i 90'erne.

* Det gør, at lande som Kina og Saudi-Arabien, som er store i dag, ikke er forpligtet til at bidrage. De kan dog sagtens gøre det alligevel.

* Det understreges i aftalen, at den ikke ændrer på de forskellige landes status i FN-systemet.

Kilder: UNFCCC.

/ritzau/