FAKTA: Her er EU-Kommissionens forslag om Europol-aftale

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) orienterede torsdag Folketingets partier om særaftale om Europol.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) anbefaler de øvrige partier at sige ja til den særaftale, som regeringen og EU har forhandlet om. Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson Fold sammen
Læs mere

København. Hovedelementerne i den skitserede aftale mellem Europol og Danmark er som følger:

* Danmark får mulighed for at udstationere danske politifolk - såkaldte forbindelsesofficerer - hos Europol. Og Europol forpligter sig til at udstationere forbindelsesofficerer i Danmark.

* Danmark får observatørstatus i Europols bestyrelse.

* Danmark får adgang til Europols strategiske analyser og information fra Europols analyseregistre.

* Danmark får ikke direkte søgeadgang i Europols informationssystem. Det gælder også de danske forbindelsesofficerer.

* Europol stiller dansktalende Europol-ansatte til rådighed for dansk politi hele døgnet. De kan foretage søgninger i Europols databaser for dansk politi samt lægge danske oplysninger i databaserne.

* Danmark skal - i modsætning til Norge og andre tredjelande - ikke angive konkret formål og begrundelse i forbindelse med anmodning om oplysninger fra Europol.

* Europol skal - i modsætning til, hvad der gælder for tredjelande - hurtigst muligt give Danmark besked om alle oplysninger og forbindelser mellem oplysninger, som vedrører Danmark.

Kilde: regeringen.dk

/ritzau/