En række folketingsmedlemmer har ikke opnået genvalg, og skal derfor ikke sidde i Folketinget i den kommende valgperiode.

Men de går ikke helt tomhændede derfra.

Læs om de nuværende folketingsmedlemmers eftervederlagsordning her:

* Et folketingsmedlem, der forlader Folketinget efter et folketingsvalg eller på grund af sygdom, modtager løn - et såkaldt eftervederlag - der svarer til medlemmets grundvederlag i 6 til 24 måneder efter sin udtræden.

* Perioden, hvor det tidligere folketingsmedlem får løn, afhænger af, hvor længe vedkommende har været medlem af Folketinget.

* Folketingsmedlemmer optjener efter et år ret til eftervederlag i seks måneder. Efter to år er der tale om eftervederlag i et år. Efter tre år er det halvandet år. Ved fire år eller derover optjenes ret til eftervederlag i to år, hvilket er det maksimale for et ordinært folketingsmedlem.

* Ministre, der stopper i Folketinget, optjener efter fem år ret til eftervederlag i to år og seks måneder. Mens det efter seks år eller derover er tre år.

* Folketingsmedlemmers grundvederlag er i 2026 på 785.000 kroner om året.

* Vederlaget for de fleste ministre er på godt halvanden million kroner om året. For finans- og udenrigsminister samt nummer to i statsrådsrækkefølgen er vederlaget på 1,7 millioner kroner om året.

* Statsministerens og Folketingets formands vederlag er på 1,9 millioner kroner.

* Der sker modregning i eftervederlaget for eventuelle lønindtægter og pension med videre fra dag et. Der sker dog ikke modregning for indtægter op til 170.572 kroner i de første 12 måneder.

* Det bliver dog anderledes for nyvalgte folketingsmedlemmer og ministre. Et bredt flertal blev i maj 2025 enig om en reform af folketingsmedlemmer og ministres vederlag.

* Med reformen får medlemmerne og ministrene en lønforhøjelse. Derimod forringes deres pensionsvilkår, mens eftervederlaget bliver reduceret, så det maksimalt gives i 12 måneder for medlemmer af Folketinget.

* Ministres ret til eftervederlag reduceres fra maksimalt 36 måneder til 12 måneder.

* Derudover vil indkomst i eftervederlagsperioden fremover blive modregnet i hele eftervederlaget. Det indebærer en afskaffelse af den tidligere grænse, der betød, at man kunne tjene op til 170.572 kroner i det første år, uden at det blev modregnet.

Kilde: Folketinget.

/ritzau/