Alle 12 partier, der stiller op til Folketinget, er kommet med løfter, krav og udspil i en tre uger lang valgkamp, der kulminerer tirsdag med selve valgdagen.

Særligt drikkevand, skat, pension, svin, skolen og benzin- og dieselpriser har stået højt på dagsordenen under valgkampen.

Her er nogle af de udspil og valgløfter, som har fyldt i valgkampen, siden statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev valg 26. februar:

- Socialdemokratiet:

Partiet og statsminister Mette Frederiksen er gået til valg på en formueskat for landets rigeste.

Kort forklaret har partiet konkret foreslået, at man hvert år skal betale 0,5 procent i skat af den del af formuen, der overstiger 25 millioner kroner.

Socialdemokratiet kobler formueskatten sammen med det løft, som partiet vil give folkeskolen.

Skatten skal blandt andet finansiere forslaget om et loft på 14 elever i de mindste klasser i folkeskolen.

- Venstre:

Venstre har blandt flere udspil præsenteret et for skolen, partiet har kaldt "Tillidsskolen".

Partiet vil afsætte fem milliarder kroner, hvoraf de fire skal gå til at opnormere antallet af lærere og pædagoger, mens yderligere en milliard skal gå til inklusion.

Det er en del af partiets samlede økonomiske plan, hvor det også fremgår, at partiet vil gennemføre en skattereform til 20 milliarder kroner i 2030 blandt andet ved at sænke selskabsskatten.

- Moderaterne:

Moderaterne og formand Lars Løkke Rasmussen indledte valgkampen med at præsentere seks principper for fremtidens boligskattesystem.

Der er dog tale om principper, som skal udfoldes efter det folketingsvalg, der kommer efter det nuværende.

Indtil da skal der i stedet nedsættes en "forenklingskommission" til at se på boligskattesystemet, foreslår Moderaterne, der vil indføre "enklere boligskat".

Partiets ønske er blandt andet at lempe den løbende boligskat mod en skat på større boliggevinster ved salg.

Beskatningen på fremtidige boliggevinster skal blandt andet ifølge Moderaterne give mulighed for at lempe skatten på arbejde og investeringer.

- SF:

Mange partier har præsenteret skoleudspil i valgkampen. Det samme gælder SF, som blandt andet vil sænke klasseloftet til 24 elever på alle klassetrin i folkeskolen og skaffe flere lærere og pædagoger.

SF afsætter i udspillet 4,2 milliarder kroner årligt fra 2027 - beløbet stiger til 6,2 milliarder i 2029 og frem.

SF lægger med udspillet op til at skaffe flere end 5000 folkeskolelærere og pædagoger, bygge nye klasselokaler, købe flere fysiske bøger og sørge for efteruddannelse af lærere.

SF's forslag skal blandt andet finansieres ved at hæve skatten på de største aktieindkomster fra 42 til 49 procent.

- Enhedslisten:

Drikkevand har været en central del af valgkampen, hvor Enhedslisten kræver, at der skal indføres et nationalt og totalt sprøjteforbud på sårbare, grundvandsdannende områder.

Partiet er gået sammen med SF, De Radikale og Alternativet om kravet.

Konkret kræver de fire partier, at der skal indføres et forbud mod sprøjtegift og i visse tilfælde gødning over grundvandsdannende områder.

Også Moderaterne, Socialdemokratiet og De Konservative ønsker et sådant forbud.

- De Radikale:

De Radikale foreslår, at man skal kunne vælge at få udbetalt folkepensionens grundydelse op til tre år før den fastsatte pensionsalder.

Det skal ifølge partiet gøre det muligt for flere seniorer at gå ned i tid. Til gengæld bliver den månedlige ydelse lavere, hvis man vælger at få udbetalt ydelsen tidligere.

Vælger man derimod at arbejde længere tid end til den fastsatte pensionsalder, foreslår De Radikale, at ydelsen bliver større.

Partiet mener desuden, at Arne-pensionen og efterlønnen skal afskaffes.

- Alternativet:

Alternativet har døbt valget et "svinevalg", hvor millionproduktionen af grise er kommet højt på dagsordenen.

Partiets ambition er overordnet at få langt færre svin i produktion i Danmark og foreslår en reduktion på 86 procent på kødproduktionen.

Med udspillet har partiet tre overordnede mål for landbruget. Det skal være regenerativt, kun producere det kød, borgerne selv spiser, og dyrene skal have det markant bedre.

I stedet skal dansk landbrug producere og eksportere grønne fødevarer.

- De Konservative:

De Konservative vil lempe skatter og afgifter for 34 milliarder kroner årligt.

Partiet vil sænke selskabsskatten fra 22 til 17 procent, hvilket koster 13,4 milliarder kroner.

Desuden vil man fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget og øge satsen. Det koster sammenlagt omtrent 14 milliarder kroner.

De Konservative finansierer blandt andet forslaget ved at hente 12 milliarder fra det økonomiske råderum og 12 milliarder fra effektiviseringer i staten, der skal ske med hjælp fra ny teknologi og kunstig intelligens.

Partiet lægger også op til at afskaffe efterlønnen og Arne-pensionen.

- Danmarksdemokraterne:

Danmarksdemokraterne har præsenteret ti stramninger på udlændingeområdet, som partiet vil indføre.

Blandt andet skal der ifølge udspillet opsættes overvågningskameraer i udvalgte "ghettoområder", som ved hjælp af ansigtsgenkendelse skal kunne bruges i politiets efterforskning af alvorlig kriminalitet.

Stramningerne dækker blandt andet også over forbud mod kønsopdelt svømning, forbud mod islamiske bederum på landets uddannelsesinstitutioner, kriminelle udlændinge skal udvises og tørklædeforbud i grundskolen.

- Dansk Folkeparti:

Dansk Folkepartis udlændingeudspil skal bidrage til en nettoudvandring af muslimer fra Danmark. Det er et krav fra partiet til en kommende regering, at flere muslimer skal rejse ud af Danmark, end der rejser ind.

Det skal ifølge partiet ikke længere være muligt for udlændinge at få permanent ophold, medmindre man er i en nær familierelation til en dansk statsborger.

Derudover skal udlændinge ifølge partiet fremover være på tidsbegrænsede opholdstilladelser, der skal være betinget af en ren straffeattest og selvforsørgelse.

- Liberal Alliance:

Danmark skal ifølge Liberal Alliance inden for de næste 10-15 år bruge over 120 milliarder kroner på at opføre mellem seks og otte atomkraftreaktorer.

Atomkraftprojektet skal ifølge Liberal Alliance finansieres ved at tage støtte fra det aktuelle havvindudbud, det jyske brintrør, som skal bruges til transport af brint mellem Esbjerg og Tyskland, og Energiø Bornholm.

Partiet har dog været åbne for at finde finansiering af andre endnu ukendte veje.

Sammen med fire andre blå partier - Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Danmarksdemokraterne - er Liberal Alliance kommet med et løfte om at droppe forbuddet mod kernekraft.

Ud over at indføre atomkraft vil Liberal Alliance sænke de danske afgifter på el permanent til EU's minimussats.

- Borgernes Parti:

Borgernes Parti vil sætte benzin- og dieselafgiften ned til EU's minimumssats på henholdsvis 2,67 kroner per liter for benzin og 2,46 kroner per liter for diesel.

Ønsket om nedsættelse af afgiften deler partiet med en række andre blå partier - herunder Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Kilder: Partiernes hjemmesider og Ritzau.

/ritzau/