Regeringen, som består af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale, har fredag præsenteret sit første finanslovsforslag.

Nu skal regeringen forhandle en finanslov hjem med andre partier.

Her er nogle nedslagspunkter i forslaget:

* Ændring i seniorpensionen: Der kommer en "styrket målretning", som regeringen kalder de strammere krav, da visitationen ændres fra kun at fokusere på ens seneste job til alle jobtyper på arbejdsmarkedet.

* Højere Arne-pension: Den løftes med 3.095 kroner om måneden. Arne-pensionen handler om tidligere tilbagetrækning.

* Højere folkepension: Den hæves med 1.600 kroner før skat for de 150.000 dårligst stillede.

* Afskaffelse af SU til hjemmeboende for unge med forældreindkomst over cirka 700.000 kroner. Ved forældreindkomster ned til samlet 419.589 kroner er der også mindre i SU.

* Formuekrav til boligstøtte: Ingen boligstøtte til husstande med likvid formue på over en halv million kroner.

* Nedsættelse af selskabsskat: Selskabsskatten sænkes med tre procentpoint fra 2030 til en pris på 6,4 milliarder kroner.

* Besparelser i staten: Ministerierne skal spare på bureaukrati med en trappemodel, som når 500 millioner kroner i 2030.

* Afgift på krydstogter: Fra 2028 indføres en passagerafgift på 200 kroner per krydstogtgæst i danske havne.

* Loft over rentefradrag på 150.000 kroner for enlige og 300.000 kroner for par.

Kilde: Finanslovsforslaget for 2027 "Et stærkere forsvar af Danmark - et styrket Danmark at forsvare".

RITZAU