Fakta: Det sker der efter de kuldsejlede asylforhandlinger

I stedet for en politisk aftale bliver der nu sendt et lovforslag til Folketinget.

Foto: Sara Gangsted
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen har mandag opgivet at nå til enighed med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Konservative og Liberal Alliance om en ny lovpakke på asyl- og udlændingeområdet.

I stedet vil regeringen fremsætte et lovforslag, som vil indeholde følgende elementer:

* Begrænsning i varigheden af opholdstilladelser

* Yderligere udskydelse af retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse

* Skærpelse af adgangen til at opnå permanent opholdstilladelse

* Stramning af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse "med videre"

* Gebyrbetaling

* Øget egenbetaling for asylansøgeres ophold i Danmark

* Mulighed for at undersøge om ansøgere har medbragte midler

* Nedsættelse af økonomiske ydelser til asylansøgere

* Genindførelse af "integrationspotentiale-kriteriet" ved udvælgelse af kvoteflygtninge

* Nye regler for krav til midlertidige boliger, som blandt andet indebærer mulighed for midlertidig indkvartering af flere personer i samme rum og en lempelse af støjkrav

Regeringen oplyser, at lovforslaget kan træde i kraft umiddelbart efter vedtagelsen.

Kilde: Finansministeriet

/ritzau/