Fakta: Danmarkskortet skifter fra gult til rødt og blåt

DF bliver ikke størst i nogen valgkredse og overgiver tidligere positioner til Socialdemokratiet og Venstre.

Kristian Thulesen Dahl måtte sent onsdag forklare de fremmødte ved valgfesten hos Dansk Folkeparti, hvordan han ser på det store mandattab, som partiet har fået. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Ved folketingsvalget i 2015 stod Dansk Folkeparti (DF) som det stærkeste parti flere steder i landet.

Da resultatet var gjort op, var store dele af danmarkskortet malet gult i de valgkredse, hvor DF havde fået flest stemmer.

Efter onsdagens valg er farvefordelingen dog en anden, og ikke i én eneste af landets 92 kredse er Dansk Folkeparti størst.

Her kan du se, hvor mange procent af stemmerne DF fik i de valgkredse, hvor de blev størst i 2015, og hvilket parti der har overtaget førerpositionen:

* Faxe: DF fik 26,5 procent af stemmerne. Kredsen er overgået til Socialdemokratiet (S) med 26,3 procent.

* Greve: DF fik 26 procent af stemmerne. Kredsen er overgået til Venstre (V), der fik 30,7 procent.

* Kalundborg: DF fik 29,5 procent af stemmerne. Kredsen er overgået til S med 29,2 procent.

* Ringsted: DF fik 26,5 procent af stemmerne. Kredsen er overgået til S med 26 procent.

* Slagelse: DF fik 28,2 procent af stemmerne. Kredsen er overgået til S med 28,1 procent.

* Sønderborg: DF fik 30,4 procent af stemmerne. Kredsen gik til S med 30 procent.

* Aabenraa: DF fik 31,8 procent af stemmerne. Kredsen er overgået til V med 31,1 procent.

* Tønder: DF fik 29,4 procent af stemmerne. Kredsen er overgået til V med 33,1 procent.

* Esbjerg Omegn: DF fik 26,3 procent af stemmerne. Kredsen er overgået til V med 30,4 procent.

* Vejen: DF fik 30 procent af stemmerne. Kredsen er overgået til V med 33,1 procent.

* Vejle Syd: DF fik 26,2 procent af stemmerne. Kredsen er overgået til V med 26,2 procent.

* Vejle Nord: DF fik 28,8 procent af stemmerne. Kredsen er gået til V med 28,4 procent.

* Fredericia: DF fik 29,8 procent af stemmerne. Kredsen er gået til S med 30,7 procent.

* Kolding Nord: DF fik 23,6 procent af stemmerne. Kredsen er gået til V med 28,5 procent.

* Kolding Syd: DF fik 27,8 procent af stemmerne. Kredsen er gået til V med 26,7 procent.

* Haderslev: DF fik 28,3 procent af stemmerne. Kredsen er overgået til V med 28,1 procent.

* Hedensted: DF fik 30,3 procent af stemmerne. Kredsen er overgået til V med 31,1 procent.

Kilder: Altinget

/ritzau/