Der er sat ny rekord for antallet af kvindelige borgmestre i landets 98 kommuner efter sidste uges kommunalvalg.

Indtil tirsdag i denne uge var der blevet peget på 26 kvindelige borgmestre, og selv om det tal nu er nede på 25, er der fortsat tale om en rekord.

Tallet er nu 25, fordi det tirsdag er kommet frem, at flertallet bag Hanne Pigonska (V) i Odsherred Kommune som kommunens nye borgmester er væk, efter at Danmarksdemokraterne er sprunget fra konstitueringsaftalen.

Efter valget i 2021 var der 21 kvindelige borgmestre. Det tal var steget til 22 inden valgdagen tirsdag og har undervejs i den igangværende valgperiode været oppe på 23.

Få her et overblik over de kommende kvindelige borgmestre:

* Allerød: Clara Rao (V) - nyvalg.

* Billund: Stephanie Storbank (V) - genvalg.

* Brøndby: Maja Højgaard (S) - tiltrådt i 2024.

* Egedal: Birgitte Neergaard-Kofod (K) - nyvalg.

* Frederikssund: Anne Sofie Uhrskov (V) - nyvalg.

* Faaborg-Midtfyn: Anstina Krogh (S) - nyvalg.

* Greve: Pernille Beckmann (V) - genvalg.

* Gribskov: Trine Egetved (K) - nyvalg.

* Helsingør: Benedikte Kiær (K) - genvalg.

* Herning: Dorte West (V) - genvalg.

* Holbæk: Christina Krzyrosiak Hansen (S) - genvalg.

* Ishøj: Merete Amdisen (S) - genvalg.

* København: Sisse Marie Welling (SF) - nyvalg.

* Lolland: Marie-Louise Brehm Nielsen (J) - nyvalg.

* Lyngby-Taarbæk: Sofia Osmani (K) - genvalg.

* Nordfyn: Mette Landtved-Holm (V) - tiltrådt i 2023.

* Odder: Lone Jakobi (S) - genvalg.

* Randers: Rosa Lykke Yde (SF) - nyvalg.

* Rudersdal: Ann Sofie Orth (K) - genvalg.

* Rødovre: Britt Jensen (S) - genvalg.

* Silkeborg: Helle Gade (S) - genvalg.

* Stevns: Anette Mortensen (V) - nyvalg.

* Struer: Marianne Bredal (V) - tiltrådt i 2023.

* Varde: Sarah Andersen (V) - nyvalg.

* Viborg: Katrine Fuglsang Rohde (V) - nyvalg.

Det er værd at bemærke, at intet er helt sikkert, før kommunerne har afholdt et konstituerende møde. Det skal ske mellem 1. og 15. december.

Kilder: Ritzau og lokalmedier.

/ritzau/