Fagforbund: Lov skal beskytte whistleblowere

Ansatte i det offentlige skal beskyttes bedre mod negative konsekvenser, hvis de ytrer sig kritisk om arbejdspladsen. Der er behov for lovgivning, anbefaler fagforbund.

Læs mere
Fold sammen

Læger, embedsmænd og sosu-assistenter må ikke fyres eller kaldes til kammeratlig samtale på chefens kontor, hvis de ytrer sig kritisk i offentligheden om problematiske forhold på arbejdspladsen.

Alligevel oplever alt for mange ansatte i det offentlige, at det får negative konsekvenser for deres job, hvis de alligevel sætter fokus på problemer, og derfor vil fagbevægelsen have klare regler i loven til at beskytte dem.

»Det kan ikke være rigtigt, at de medarbejdere skal have advarsler, fyres eller chikaneres af arbejdsgiverne, som vi har set flere eksempler på,« siger Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisation FTF, i en skriftlig kommentar.

»Der er hårdt brug for lovgivning om ansættelsesretlig beskyttelse af offentligt ansatte, der bruger deres ytringsfrihed til at afsløre svigt, fejl og ulovligheder i det offentlige,« siger hun.

Reaktionen kommer, efter et udvalg nedsat af regeringen - bestående af blandt andre FTF - fredag er kommet med en rapport med anbefalinger til, hvad man kan gøre for at sikre ytringsfriheden for offentligt ansatte.

Udvalget har stået samlet om de fleste anbefalinger, men netop punktet om den juridiske beskyttelse af medarbejderes ansættelse er der uenighed om.

FTF står i den lejr, der med et snævert flertal anbefaler politisk indgriben, og det bakkes op af blandt andre LO, Dansk Journalistforbund, DJØF og Akademikernes Centralorganisation (AC).

»Det vil være et problem, hvis regeringen ikke tager et initiativ på baggrund af anbefalingerne om beskyttelse af ytringsfriheden for offentligt ansatte. Det er min opfordring, at Folketinget tager det til sig og lovgiver om det,« siger næstformand Ingrid Stage fra AC.

Ekspertudvalget taler med én stemme, når det fraråder politikerne om at kræve deciderede whisteblowerordninger i det offentlige ved lov. De enkelte sektorer er for forskellige i deres opbygning og fagområder til, at der kan laves en generel lov, lyder det.

Det anbefales i stedet, at hver enkelt myndighed overvejer, om en sådan ordning er nødvendig for at få medarbejdere til at turde tale frit.

Ifølge Ingrid Stage kan der også kan være ulemper ved whistleblowerordninger.

»Nogle ledelser kan anvende en whistleblowerordning til at holde ubehagelige forhold indendøre, selv om de forhold kunne have samfundets interesse og derfor have godt af at komme ud i det offentlige rum og blive debatteret,« siger AC-næstformanden.

Afvisningen af et lovkrav om whistleblowerordninger vækker dog harme på begge fløje i folketinget, der ikke giver op så let:

»Før valget var vi enige i rød blok om, at der var et stort behov her. I SF står vi ved, at, at der skal lovændringer til - vi ønsker stadig et nævn og et værn mod fyring, og vi er parate til at teste regeringen på det her i folketingssalen,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Enhedslisten kalder det »skuffende«, og Liberal Alliance er ifølge retsordfører Simon Emil Ammitzbøll (LA) parat til at indgå en »uhellig alliance« med de røde partier, der vil gå videre med whistleblowerordningen.

Anbefalingerne sendes nu i høring.