Fagfolk om Støjberg-udmelding: Vi skal ikke tage de letteste flygtninge

Inger Støjberg vil lade integrationsevnen afgøre, om kvoteflygtninge får lov til at komme til Danmark. Men vi bør prioritere de allersvageste, mener socialrådgiverne.

ARKIVFOTO af afghanske flygtninge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når Danmark skal udvælge kvoteflygtninge, bør vi så tage dem, der er lettest at integrere, eller dem har størst behov for beskyttelse?

Det er ikke et nemt valg, konstaterer formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau. Hun erkender, at arbejdet med at integrere flygtningene bliver nemmere, hvis integrationsminister Inger Støjbergs (V) forslag om at vælge de mest integrationsparate går igennem.

»Der er ingen tvivl om, at hvis flygtningene har en uddannelse og dermed bedre forudsætninger for at kunne tilegne sig ny viden, er det nemmere at integrere dem, både sprogligt og på arbejdsmarkedet,« siger Majbrit Berlau.

Der er bare et stort »men«:

»Spørgsmålet er, hvad der er rigtigt. Kvoteflygtninge er sårbare flygtninge, og Danmark har mulighed for at hjælpe de allersvageste. Det ville være lettere for Danmark at udvælge dem, der nemmest kan integreres, men hvis man ser på, hvad der er mest rigtigt at gøre ude fra et globalt og socialt perspektiv, bør man vælge dem med størst behov,« siger Majbrit Berlau.

Hos Dansk Flygtningehjælp advarer man mod at tage de flygtninge, der har størst chance for integration. Hvis kvoteflygtningene bliver udvalgt ud fra evnen og viljen til at lære det danske sprog og tage et arbejde, vil en svag restgruppe blive ladt tilbage i flygtningelejrene, advarer generalsekretær Andreas Kamm.

»Det er fint nok at matche så godt, man kan. Men hvis iveren efter at matche betyder, at man efterlader nogen i flygtningelejren, som har behov for en hjælpende hånd, er vi gået over stregen,« siger han.

Hvert år tager Danmark imod 500 kvoteflygtninge gennem FN-systemet. FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, præsenterer i den forbindelse de danske myndigheder for en gruppe af flygtninge, som man kan vælge ud fra.

Den daværende VK-regering indførte et lignende kriterium, der blev benyttet frem til 2014, hvorefter SR-regeringen afskaffede det.

Andreas Kamm anerkender, at kriteriet om integrationspotentiale berørte relativt få i de ni år, det var i brug. Men konsekvenserne var frygtelige for enkeltpersoner,« fastslår han.

»Det er ikke store tal, men det er tunge skæbner,« siger generalsekretæren.

Inger Støjberg mener dog ikke, at et integrationskriterium vil efterlade en gruppe svage mennesker i flygtningelejrene.

»En somalisk kvoteflygtning er svag, men har samtidig rigtig svært ved at falde til i Danmark. En kvoteflygtning fra Syrien er også svag, men har generelt lidt nemmere ved at falde til. Begge grupper er svage, men på hver deres måde,« siger ministeren.

»Så er det tosset at tage en fra Somalia, som har svært ved at falde til, frem for én fra Syrien, som er nøjagtig lige så svag, men måske har nemmere ved at falde til,« fastslår hun.

Inger Støjberg understreger desuden, at de allersvageste flygtninge i forvejen har en separat kvote med omkring 20 pladser årligt.

»Det kan for eksempel være mennesker, som er handicappede eller på andre måder er ekstremt sårbare. Den kvote har jeg ikke tænkt mig at ændre på,« fastslår hun.