Fagbosser kræver løsning på »pensionsbomben«

En række fagbosser frygter, at de danske arbejdsmarkedspensioner er truede, hvis ikke det gøres mere attraktivt at spare op. Problemet udgør en »gordisk knude«, mener økonomiprofessor.

Kim Simonsen, formand for HK. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er aldeles uholdbart, at det for hundredtusindvis af danskere ikke kan betale sig at spare op til egen alderdom i de sidste år inden pensionering. Så stort er problemet, at det kan udfordre selve det hæderkronede, danske pensionssystem og dermed efterlade statskassen med en økonomisk hovedpine.

Den markante melding kommer fra en række formænd fra nogle af landets største fagforbund, som nu spiller spørgsmålet om danskernes pension ind som et tema i trepartsforhandlingerne.

Trepartsforhandlingerne mellem Venstre-regeringen og arbejdsmarkedets parter blev indledt i sidste uge og skal i første omgang handle om bedre integration af flygtninge på arbejdsmarkedet. Efter dette lægges der op til et forløb, hvor parterne skal drøfte andre temaer – blandt andet praktikpladser og opkvalificering af den danske arbejdsstyrke.

Men her bør også de store udfordringer, det danske pensionssystem står over for, blive et tema, lyder det altså fra fagbosserne.

Konkret kræver de løsninger på det såkaldte »samspilsproblem«, som dækker over, at mange tillæg til folkepensionen er indkomstafhængige. Derfor kan det for mange danskere ikke betale sig at spare op til egen alderdom de sidste år inden pensionering, fordi dette vil blive modregnet.

Problemstillingen berører ifølge Forsikring og Pension op imod en million danskere – et tal, der vil stige de næste årtier.

»Ingen ved, hvor lang lunten er«

Og det er »destruktivt og undergravende for vores pensionssystem«, lyder det fra HK-formand Kim Simonsen, som sender en »stærk opfordring« til regeringen om at inddrage problematikken i trepartsforhandlingerne.

»Hvis ikke vi finder en løsning, er der en risiko for, at opsparingerne stopper, og så står den offentlige økonomi med en krysantemumbombe i hænderne, hvor man ikke ved, hvor lang lunten er,« siger han.

Også Dennis Kristensen, formand for FOA, kalder problemet en »bombe« under det danske pensionssystem.

»Vi risikerer at få et pensionsproletariat, og derfor er det simpelthen et must, at det bliver et trepartstema,« siger Dennis Kristensen, som ligeledes forudser, at det ellers kan få store konsekvenser:

»Hvis problemet ikke løses, vil det motivere arbejdsmarkedets parter til at overveje, om vi helt skal stoppe med at betale ind i de sidste år, inden man går på pension,« siger Dennis Kristensen.

De danske arbejdsmarkedspensioner blev født i 1987 med netop en trepartsaftale. Siden har de udgjort en hjørnesten i det danske pensionssystem, som flere gange er blevet kåret til verdens bedste.

Alene i 2014 indbetalte danskerne astronomiske 94 milliarder kroner til deres pensioner.

Bente Sorgenfrey, formand for FTF, kalder det »afgørende«, at man under trepartsforhandlingerne skaber et pensionssystem, befolkningen har tillid til.

»Alternativet er, at pensionssystemet, som vi kender det, bliver meget udfordret,« siger Bente Sorgenfrey.

Især personer med lav indkomst bliver ramt

Folkepensionens grundbeløb udgør i år lidt over 6.000 kroner om måneden. Oveni det kommer blandt andet pensionstillægget på op til 6.500 kroner om måneden samt ældrechecken på 16.000 kroner om året.

Tillæggene bliver dog mindre, hvis man har andre indtægter såsom udbetalinger fra en arbejdsmarkedspension, og det er netop dette, der skaber samspilsproblemerne, som primært rammer personer med lav- og mellemindkomster i de sidste op til ti år, før de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Under den tidligere SR-regering blev der nedsat en såkaldt Pensionskommission, der blandt andet skulle komme med anbefalinger til at løse samspilsproblemet. Løkke-regeringen valgte dog efter valget at lukke kommissionen. I stedet vil regeringen, som det fremgår af regeringsgrundlaget, fremlægge en pensionsreform, der skal tage livtag med den såkaldte restgruppe – altså de danskere, der ikke er omfattet af arbejdsmarkedspensionerne.

Der står også i regeringsgrundlaget, at det »bedre skal kunne betale sig at spare op«, men forrige uge meddelte skatteminister Karsten Lauritzen til Reuters, at regeringen har udskudt reformen.

Ingen vil fremlægge bud på løsninger

Arne Grevsen, der er næstformand i LO, advarer dog imod at skubbe problemet ud i fremtiden.

»Det er nu, der skal findes løsninger, for problemet vil kun blive større. Jeg synes, det ville være rigtigt uheldigt, hvis man begynder at stoppe med at spare op de sidste år inden pensionen – men det er jo den trussel, vi står over for, og derfor bør alle have en interesse i at finde en løsning,« siger han.

Arne Grevsen mener, at det »skal ske ved en trepartsdrøftelse« og ikke en rent politisk beslutning.

Adspurgt ønsker ingen af fagbosserne at fremlægge bud på løsninger – de forhandler ikke gennem medierne, lyder det. De mener, at området er så komplekst, at der er behov for »solid grund« under fødderne, før man tager en beslutning, så man ikke får skabt nye problemer et andet sted.

Derfor foreslår både FTF, FOA og HK nu, at man nedsætter en ekspertgruppe, der skal arbejde ved siden af trepartsdrøftelserne, så man kan tage udgangspunkt i dens forslag, når de eventuelle pensionsforhandlinger begynder. Allerede nu nævner FTF og FOA det dog som en mulig løsning, at man lader pensionsindbetalinger i de sidste fem til ti år være undtaget fra modregninger i folkepensionens tillæg og ældrechecken.

Professor: Det er en gordisk knude

Også økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen mener, at problemet er komplekst:

»Vi er meget gavmilde over for de pensionister, der ikke har så meget, men det betyder også, at dem, der har sørget for selv at have meget, reelt mister på det. Det er lidt en gordisk knude,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen, støtter fagbevægelsens pensionskrav.

»Det er meget fornuftigt, at de faglige ledere – ud over opkvalificering og praktikpladser – nu også spiller pensionsspørgsmålet på banen,« siger han.

Et lignende budskab kommer fra den radikale leder, Morten Østergaard. Han erklærer sig »målløs over, at regeringen har fejet et problem, der berører så mange personers privatøkonomi, ind under gulvtæppet«.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ønsker ikke at kommentere trepartsforhandlingerne. Heller ikke skatteminister Karsten Lauritzen har været til at træffe for en kommentar.