Fagbosser forvalter socialdemokratiske valgpenge

Selv om fagbevægelsens støtte til de røde partier er på retur, kan Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten fortsat regne med en stor håndsrækning ved det kommende valg. Og i Odense går man skridtet videre.

Anker Boye (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var dækket op med kaffe og morgenmad på Odense Rådhus torsdag morgen i denne uge.

Bag de røde mure på det 130 år gamle rådhus i Danmarks tredjestørste by var den socialdemokratiske borgmester, Anker Boye, vært for et lukket møde mellem fagbevægelsen og den lokale S-top i Odense. Mødet er det første håndfaste resultat af en direkte aftale mellem de lokale fagbosser og Socialdemokraterne forud for det seneste kommunalvalg i 2013.

Anker Boye og de øvrige socialdemokrater modtog et større beløb fra LO Fyn til deres valgkamp, mens S-toppen indvilgede i, at fagbevægelsen ville få adgang til en række møder med de ledende S-politikere. Samme »rammeaftaler« indgik fagbevægelsen med SF og Enhedslisten i Odense.

»Vi har lavet en aftale med dem hver om, hvordan vi skal samarbejde, drøfte visioner og hvad, der sker i vores by. Også i forhold til de interesser vi har i fagbevægelsen, og hvor vi kan være behjælpelige,« siger Helle Nielsen, der er formand for LO Fyn og selvskrevet til morgenmad hos borgmesteren i torsdags.

Mens forholdet mellem fagbevægelsen og Socialdemokraterne på landsplan er kølnet en smule de seneste år, er det stærke bånd mellem LO og Socialdemokraterne tilsyneladende intakt i Odense. Forholdet er så tæt, at Socialdemokraterne har besluttet at give ledende medlemmer af LO medbestemmelse over store dele af Socialdemokraternes egne valgmidler.

Af en aktindsigt, som Berlingske er i besiddelse af, fremgår det, at Socialdemokraterne ved det seneste kommunalvalg modtog et beløb over 20.000 kroner fra en fond med navnet »Socialdemokratisk Valgfond af 1996«.

En nærmere granskning af fonden viser, at det ikke er en egentlig fond, men en »indsamlingsforening«, der ifølge Socialdemokraternes kasserer i Odense, Henning Kirk Christensen, opkræver et særligt bidrag fra de lokale S-foreninger og dermed S-medlemmerne og bruger dem på valgkamp. Selv om det er mere end ti år siden, at LO ifølge eget udsagn gav penge til indsamlingsforeningen, sidder fagbevægelsen på halvdelen af sæderne i indsamlingsforeningens fire mand store bestyrelse. Fagbevægelsen er således med til at forvalte Socialdemokraternes valgkampspenge i Odense, selv om fagforeningerne ikke har spyttet én krone i den såkaldte fond. Spørger man kassereren hos Socialdemokraterne i Odense til den særprægede konstruktion, svarer han, at det skyldes historiske bånd.

»Den eneste forklaring, som jeg kan give, er, at fagbevægelsen historisk set har været med til at starte den op. Og har skudt penge i fra starten af,« siger S-kassereren.

Han vil ikke oplyse, hvor mange penge indsamlingsforeningen gav til Socialdemokraterne ved det seneste kommunalvalg, men fortæller, at den genererer ca. 30.000 kroner om året, og da der ikke er udbetalt penge til partiet i adskillige år op til valget i 2013, var der akkumuleret et stort beløb op til valgkampen.

Pengene skulle hjælpe Anker Boye med at blive genvalgt som borgmester, men blev også brugt til at trykke cirka 100 plakater og foldere til hver af de øvrige S-kandidater – heriblandt et af bestyrelsesmedlemmerne i »Socialdemokratisk Valgfond af 1996« LO Fyn-formand Helle Nielsen, der også blev valgt til byrådet for S ved det seneste valg.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Odense-borgmester Anker Boye (S) til sagen. S-formanden i Odense, Mads Søndergaard Thomsen, ser ikke umiddelbart nogen problemer i konstruktionen af den såkaldte valgfond, men er fåmælt om dens fremtid.

»De overvejelser tror jeg, at jeg vil holde helt for mig selv. Det er noget, jeg vil drøfte med min bestyrelse og med bestyrelsen i fonden, hvis der skal ske en ændring,« siger han.

På landsplan har Socialdemokraterne for længst luget ud i de mest fætter-kusine-agtige tilstande mellem partiet og fagbevægelsen. LO havde i mange år to medlemmer siddende i Socialdemokraternes forretningsudvalg, men den konstruktion ophørte i midten af 1990erne.

Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby, fortæller, at han ikke er stødt på Odense-modellen andre steder i det socialdemokratiske landskab. Han vil dog ikke blande sig i de fynske forhold.

»Det er et lokalt anliggende, så det har jeg ikke nogen holdning til. Det er en foreningsmæssig beslutning, at man har lavet den konstruktion. Den konstruktion kan man så også vælge at fjerne igen, hvis man ikke mener, at den er hensigtsmæssig,« siger Lars Midtiby.

Samtidig har LO Fyn givet penge af egen lomme til Socialdemokraterne. Alene ved det seneste valg brugte fagforeningen to kroner per medlem til at føre valgkamp for S, SF og Enhedslisten. Omkring 80 procent af pengene blev brugt til støtte for S – resten gik til de to andre partier – hvilket i alt løb op i cirka 80.000 kroner ved kommunalvalget, fortæller LO Fyn-formand Helle Nielsen.

Hun mener ikke, at kombinationen af en rammeaftale og økonomisk støtte betyder, at man således forsøger at købe sig til politisk indflydelse og lægger vægt på, at fagbevægelsen også arrangerer debatmøder med andre politikere.

»Jeg kan ikke fortænke nogen i at tænke sådan. Men det er ikke unaturligt, at man mødes med dem, som man har særlige interesser med. Om man dermed køber sig til indflydelse? Det er jo en fortolkning. Nogen kan finde på at bruge det udtryk. Jeg synes, at vi understøtter ved at holde nogle møder, så offentligheden kan komme og høre det,« siger LO Fyn-formanden.

Sagen skurrer i ørerne på Venstres næstformand, Kristian Jensen. Selv om Venstre selv opererer med pengeindsamlingsklubber med hemmelige medlemslister, opfordrer han Socialdemokraterne til at blotlægge »præcist, hvilke penge der er i den fond« og stiller sig samtidig stærkt kritisk over for de indgåede aftaler mellem fagbevægelsen og de røde partier.

»De her lokale aftaler strider mod de demokratiske principper, fordi man kun får støtte, hvis man støtter en bestemt politik. Det strider med den grundlæggende tanke, der har været om, at partier fremlægger deres politik, og så kan man give støtte, hvis man er enig i den politik,« siger Kristian Jensen.

Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, kalder modellen fra Odense »meget usædvanlig« og garanterer, at Dansk Folkeparti aldrig vil indgå en aftale med en økonomisk donor, hvis der bliver stillet et modkrav.»Det styrker mig i, at vi er nødt til at få langt mere åbenhed om, hvordan de her konstruktioner er sat sammen. Det skal også offentliggøres på samme måde, som når Venstres Kristian Pihl Lorentzen får penge fra transportsektoren. Det skal frem,« siger han.

Aftalemodellen er ganske udbredt. I en håndfuld kommuner har fagbevægelsen indgået aftaler med partierne til venstre for de Radikale. I Aarhus lavede den lokale LO-afdeling en aftale med S, SF og Enhedslisten forud for det seneste kommunalvalg i 2013, hvor partierne forpligtede sig på at arbejde for en politik, der flugter med fagbevægelsens, når det for eksempel gælder udlicitering og social dumping. Til gengæld anbefalede fagbevægelsen sine medlemmer at stemme på de røde partier og lavede valgarrangementer til en værdi af op mod 150.000 kroner.

»Det gør vi selvfølgelig for at fremme de røde partier, og det mener vi fremmer vores medlemmers interesser,« siger LO-formand i Aarhus Anders Munk, som fortæller, at fagforeningen også har afsat 150.000 kroner til indirekte støtte ved det kommende folketingsvalg.

Den indirekte støtte er særdeles udbredt. Mens fagbevægelsen tidligere har sendt store beløb afsted til særligt Socialdemokraternes valgkasse på Danasvej i København, har en række fagforbund allerede tilkendegivet, at partierne ikke skal sætte næsen op efter kontante beløb ved den kommende folketingsvalgkamp. Mange af fagbevægelsens medlemmer ønsker ikke, at deres kontingentkroner skal bruges til at sikre Helle Thorning-Schmidt fire år mere i Statsministeriet. Både fordi skuffelsen over den siddende regering stadig sidder i kroppen på mange fagligt aktive, men også fordi flere overvejer at sætte deres kryds ved Venstre eller Dansk Folkeparti.  Dansk El-Forbund har allerede besluttet ikke at give en krone ved valget, og ifølge en kortlægning, som Ugebrevet A4 har lavet, har 13 ud af 17 LO-forbund allerede besluttet ikke at give direkte støtte til politiske partier.

Men det betyder ikke, at de røde partier ikke får hjælp. Den netop afgåede formand for LO-hovedstaden, Peter Kay Mortensen, fortæller, at organisationen eksempelvis brugte 150.000 kroner ved det seneste kommunalvalg på annoncer, som indeholdt LO-budskaber, bevares, men også en anbefaling om at stemme på et af de tre røde partier.

Han mener ikke, at det er et problem, selv om medlemmerne i stigende grad stemmer på DF eller Venstre.

»Jeg har aldrig haft problemer med at fortælle, at vi støtter dem, som vi deler et fagligt og værdipolitisk fællesskab med, og det gør vi ikke med Dansk Folkeparti, og det gør vi ikke med Venstre,« siger Peter Kay Mortensen.

Derfor må mange røde kandidater i højere grad indstille sig på at modtage naturalier fra fagbevægelsen. Som da en håndfuld kandidater fra Herning – heriblandt handels- og udviklingsminister Mogens Jensen – i 2011 fik stillet biler med store partiklistermærker og billeder af kandidaterne til rådighed af 3F Midtjylland.

»Jeg lånte den bil i to uger, og så fik jeg printet femhundrede A4 sider ud. Jeg tror, det samlede beløb er 5.000 kroner,« som den lokale S-kandidat fra Ikast-Brande, Frank Heidemann Sørensen, forklarer det.

Politikere, der modtager omfattende indirekte støtte, risikerer dog nemt at havne i en situation, hvor de bryder partistøtteloven, hvis de ikke oplyser om støtten til myndighederne, lyder det fra forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, der er en af landets første partistøtteeksperter.

»Det kommer altså hurtigt til at foregå i en gråzone. For hvad er det egentlig værd? Man kommer nemt op på en værdi, som overstiger de 20.000 kroner, som skal offentliggøres. Det her er med til at gøre det usynligt, hvilken støtte der bliver givet. Det er en enorm gråzone,« siger han.

Socialdemokraternes partisekretær ser dog ingen fare for, at hans kandidater ender på den forkerte side af loven.

»Hvis man får indirekte støtte, så bliver det kapitaliseret og i samarbejde med revisoren værdisat og offentliggjort,« siger Lars Midtiby.

Og hvor meget skal vi så forvente, at Socialdemokraterne får af direkte og indirete støtte ved det kommende folketingsvalg?»Det holder vi for os selv af konkurrencehensyn. Jeg er sikker på, at der også er gode Venstre-folk, der læser Berlingske, så det holder vi for os selv,« siger han.Men hvorfor ikke bare lægge det åbent frem før et valg?»Det ser jeg ikke noget behov for. Vi følger selvfølgelig reglerne, men derudover har jeg ikke noget behov for, at vores konkurrenter skal kunne følge med i vores fundraising,« siger Lars Midtiby.