Fagbevægelsens top advarer Mette Frederiksen før stort EU-slag – men i sidste uge leverede Metal-boss et andet budskab

Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation mener, at der skal følge krav med de penge, som særligt sydeuropæiske lande har brug for efter coronakrisen. På den anden side opfordrede formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, i sidste uge regeringen til at investere flere penge i EU. Socialdemokratiet ønsker ikke at kommentere sagen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På fredag skal EUs regeringschefer forhandle om, hvordan man skal indrette den genopretningsfond, der skal hjælpe Europas økonomier på benene igen.

Europa-Kommissionen har foreslået, at unionen skal låne 750 mia. euro (ca. 5.585 mia. kr., red.) til en stor europæisk genopretningsfond. Ifølge Kommissionen skal 500 mia. euro deles ud til de hårdest ramte økonomier og sektorer uden noget medfølgende krav om tilbagebetaling, mens de resterende 250 mia. euro skal kunne lånes af medlemslandene.

Men i Jyllands-Posten gør formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, det klart, at hun ikke er specielt lun på ideen om, at Danmark skal dele penge ud til andre EU-lande uden modkrav.

»Vi skal hjælpe hinanden, så vi får et stærkt Europa, men ikke med gavepakker. Det kan ikke nytte noget, at vi ukritisk støtter andre lande uden at stille krav om, at de gennemfører de reformer, som er nødvendige, og at de undlader at give skattelettelser,« siger Lizette Risgaard til Jyllands-Posten.

Hun er således forarget over, at den italienske udenrigsminister, Luigi Di Maio, har bedyret, at han gerne så nødhjælpen brugt på skattelettelser. Og hun undrer sig over, at Danmark med den historisk store hjælpepakke kan se ud til at sende penge til lande, hvor pensionsalderen er betydeligt lavere, end den er i Danmark.

Som Jyllands-Posten bemærker på baggrund af et notat fra Finansministeriet, vil en kvinde født i 1975 kunne gå på pension tre-fire år tidligere i sydeuropæiske lande som Italien, Portugal og Spanien end i Danmark.

De sparsommelige fire

Men selv om Fagbevægelsens Hovedorganisation formelt også repræsenterer fagforbundet Dansk Metal, lød der for nyligt andre toner fra Dansk Metals formand, Claus Jensen.

Til Politiken sagde han, at regeringen i stedet for at spare bør overveje at følge den franske og tyske EU-linje, som sigter mod at investere sig ud af krisen.

Mette Frederiksen (S)

»Jeg vil generelt advare imod, at landene går til forhandlinger om noget så vitalt som EUs fremtid med et veto. Opgaven er ikke veto. Opgaven er at få et budget på plads og fond, så Sydeuropa kan komme på fode igen.«


Claus Jensen advarede således regeringen mod »at sidde alene på en tømmerflåde sammen med Østrig, Sverige og Holland«, der foruden Danmark udgør »de sparsommelige fire« i EU, og han sammenlignede den nuværende coronakrise med den sidste finanskrise.

»Dengang ekspanderede og investerede USA sig ud af finanskrisen og kom hurtigt langt foran Europa, som forsøgte at spare sig ud af det. Jeg tror, det er de erkendelser, som Angela Merkel og Emmanuel Macron er kommet frem til. Det mener jeg også, at Danmark skal komme frem til,« sagde Metal-formanden til Politiken.

Den store test

Den danske regering har længe holdt fast i, at pengene udelukkende skal kunne lånes snarere end gives væk. I begyndelsen af juni meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) dog i en spørgetime i Folketinget, at regeringen ikke ville nedlægge veto mod en fond, hvor der bliver givet direkte støtte til andre medlemslande.

»Jeg vil generelt advare imod, at landene går til forhandlinger om noget så vitalt som EUs fremtid med et veto. Opgaven er ikke veto. Opgaven er at få et budget på plads og fond, så Sydeuropa kan komme på fode igen,« sagde hun dengang.

Uanset størrelsen og skikkelsen af den endelige coronafond er diskussionen historisk. Aldrig før har Europa-Kommissionen optaget lån i den størrelsesorden, ligesom man aldrig før har delt penge ud uden tilbagebetalingskrav.

Grunden til, at de økonomisk hårdest ramte lande ikke bare selv låner pengene, er, at de i forvejen skylder særdeles mange penge væk. Derfor har lande som Italien og Spanien ikke mulighed for at låne penge på tilnærmelsesvis så gode kår, som de stærkere økonomier i særligt de nordeuropæiske lande kan. Man ønsker altså fra europæisk side at undgå en situation magen til den græske gældskrise, der opstod i kølvandet på den sidste finanskrise.

Slaget om EUs fremtidige budget og genopretningsfond har længe lignet en stor test for statsminister Mette Frederiksen, og når det samtidig ikke er nogen hemmelighed, at danskernes pensionsalder er et vigtigt emne for Socialdemokratiet, har Berlingske kontaktet Socialdemokratiets EU-ordfører, Jens Joel, for at få en kommentar til Lizette Risgaards udmelding. Han ønsker dog ikke at kommentere den.