Fagbevægelsen gør sig fri af S

Kort før valget lancerer LOs og FTFs formænd nu en stor, uafhængig kampagne, og selv om det går markant bedre for Helle Thorning-Schmidt netop nu, sidder skuffelsen over hendes optræden fortsat dybt i de faglige ledere. Det er en medvirkende årsag til, at Børsting og Sorgenfrey vil placere LO og FTF i en mere S-uafhængig position.

Læs mere
Fold sammen

Symbolikken er til at få øje, når LO-formand Harald Børsting og FTF-formand Bente Sorgenfrey lancerer en stor og uafhængig kampagne i Berlingske kort før valget.

Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne er således ikke inviteret med.

Symbolikken bliver ikke mindre af, at kampagnen starter selvsamme dag, hvor Thorning skal hyldes for sine ti år i spidsen for S og kun få døgn efter, at hun udtalte, at forholdet mellem partiet og fagbevægelsen er historisk stærkt.

S-formandens udtalelse minder om, at der kan være langt mellem retorik og realiteter i politik, for kampagnen fra LO og FTF blotlægger, at der de facto er sket et markant brud mellem fagbevægelsen og S-toppen i de seneste år.

Tænk blot på, hvor dybt Harald Børsting og LO var involveret i S-SF-planen forud for valget i 2011 om, at danskerne skulle arbejde 12 minutter mere om dagen. Tænk også på kampagnerne, som flere fagforbund – i tæt samspil med Thorning – satte i gang for at stoppe dagpenge- og tilbagetrækningsreformen. Og husk på Thornings løfte om, at hvis hun vandt magten, ville fagbevægelsen blive langt mere inddraget, og hun lovede, at hun ville indkalde til trepartsforhandlinger med bevægelsen.

I stedet oplevede fagbevægelsens topfolk, at de forhadte reformer blev skrevet direkte ind i Thornings regeringsgrundlag, at centrale planer fra S og SF blev droppet, og at trepartsforhandlingerne blev stoppet, før de kom i gang.

Selv om det går markant bedre for regeringschefen netop nu – hvor et genvalg ikke længere er usandsynligt – sidder skuffelsen over Thornings optræden fortsat dybt i de faglige ledere, og den har været en medvirkende årsag til, at Børsting og Sorgenfrey vil placere LO og FTF i en mere uafhængig position. Fremover vil de samarbejde med den til enhver tid siddende regering og finde alliancepartnere, hvor det er muligt på Christiansborg. De faglige ledere har lært, at de er for sårbare, hvis de er afhængige af en S-formands nåde.

Men det er langtfra hele historien bag den nye kampagne fra LO og FTF.

Overordnet er den udtryk for, at fagbevægelsen skal tackle en ny tid, hvor det er svært at holde fast på medlemmerne, og hvor de tilbageblevne ofte stemmer på andre partier end S. Eksempelvis repræsenterer DF og Venstre titusinder af arbejdervælgere og lønmodtagere.

I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt at se, hvor positivt Lars Løkke Rasmussen (V) tager imod udspillet fra LO og FTF, ligesom det er en pikant detalje, at organisationernes offensiv er planlagt i samarbejde med V-formandens tidligere rådgiver, Mikael Børsting, der er direktør for Public Affairs i Geelmuyden Kiese.

Selv om S-ledelsen forsøger at signalere overskud, vækker initiativet fra LO og FTF ikke glæde, for reelt er der tale om endnu en svækkelse af det gamle arbejderparti. Det er dog ikke kun S-toppen, der skal forholde sig til nye tider, hvor gamle venskaber forgår og klassiske alliancer forvitrer. Partierne i blå blok må i disse år finde sig i, at erhvervsorganisationer og virksomhedsledere rykker tættere på de røde, ligesom de må erkende, at donationer fra erhvervslivet finder nye veje.