Færre flygtninge rejser frivilligt hjem

Antallet af flygtninge, som rejser hjem med repatriering, falder, ifølge tal fra Dansk Flygtningehjælp. V, DF og S vil vende udviklingen og i det hele taget hjemsende flere flygtninge. Lettere sagt end gjort, lyder indvendingen.

Foto: Sara Gangsted. (Arkiv) Flygtninge flytter ind i baghaven Gribskov vil som den første kommune indkvartere flygtninge i såkaldte venligboliger.De skal opføres i private haver og fremme integrationen. Andre følger efter. (Foto: Sara Gangsted/Scanpix 2016)
Læs mere
Fold sammen

Flygtninge kan frivilligt veksle det ly, som de har fået i Danmark, til 131.242 kr. og en enkeltbillet hjem. Men tilbuddet om såkaldt repatriering opfattes tilsyneladende mindre og mindre attraktivt.

Repatrieringsstatistikken fra Dansk Flygtningehjælp, som administrerer ordningen, viser, at antallet af flygtninge, som på den måde har forladt landet, er faldet støt fra 261 i 2011 til 152 i 2015. Blandt andet på den baggrund mener politikere på Christiansborg, at flygtningenes incitament til at rejse hjem skal gøres større.

»Ordningen fungerer ikke tilfredsstillende. Der er sket et markant fald, til trods for at tilgangen til Danmark er øget i perioden,« siger Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkepartis rets- og vikarierende udlændingeordfører:

»Det er muligt, at guleroden ved at tage hjem skal gøres større, men ordningen er ret generøs i dag. Der er nok snarere behov for en samlet plan for, hvordan vi kan sende flere folk hjem. Nogle lande skal presses økonomisk til at tage imod statsborgere, som sagtens kan vende hjem, fordi der er blevet fred.«

Også Socialdemokraterne er ifølge Mattias Tesfaye, som er medlem af Folketingets udlændingeudvalg, klar til at tage fat.

»Vi er hverken afvisende over for at diskutere det beløb eller den formuegrænse, der eksisterer som en del af ordningen. Vi er også åbne over for at diskutere, hvordan udviklingsbistanden kan bruges til at få lande til at tage imod deres egne statsborgere,« siger Mattias Tesfaye og tilføjer, at oplysningskampagner bør gøre flygtninge i Danmark opmærksomme på repatrieringsordningen.

Efterårsstorm om hjemsendelser

I årene 2011-2015, hvor repatrieringsstatistikken faldt, er antallet af personer, som har fået asyl i Danmark, vokset markant: Fra i alt 2.249 i 2011 til i alt 10.849. De to kurver er dog svære at sammenligne, fordi mange først rejser hjem, når freden er sikker, og de selv er i deres alderdom.

Eksempelvis var 53 af de 152 personer, som tog imod repatriering i 2015, fra Bosnien og Hercegovina, mens kun én via ordningen vendte hjem til borgerkrigshærgede Syrien. Et andet mønster er, at færre irakere tager imod tilbuddet – 87 i 2011 mod otte i 2015 – hvilket indikerer, at truslen fra terrororganisationen Islamisk Stat vejer tungere end danske kroner.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har ikke ønsket at kommentere Dansk Flygtningehjælps tal for repatriering eller ønskerne fra DF og S om at skrue op for hjemsendelserne.

Venstres vikarierende politiske ordfører, Louise Schack Elholm, lægger sig på linje med DF og S.

»Vi vil også gerne have, at flere vender hjem. Vi har selv foreslået, at det skal bindes op på ulandsbistanden, og vi udelukker ingen muligheder,« siger Louise Schack Elholm.

Det trækker op til en større efterårsstorm om hjemsendelse af de mange tusinde flygtninge i Danmark.

På den ene side fastholder regeringen, S og DF, at flygtninge kun skal have ly, indtil der er fred i deres hjemlande. DFs formand, Kristian Thulesen Dahl, har endda gjort det klart, at med mindre andre partier vil være med til at sikre repatriering og hjemsendelse af flygtninge og migranter, som belaster de offentlige udgifter, er der i hans øjne ikke grundlag for skattelettelser i denne valgperiode.

Endnu er koordinaterne ikke udstukket, herunder hvor mange flygtninge som skal hjemsendes, og hvordan det skal ske. Men temaet vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med Thulesens melding efter alt at dømme skulle forholde sig til i forbindelse med de skatteforhandlinger, han har annonceret efter sommerferien.

Lettere sagt end gjort

Omvendt argumenter fagfolk som Dansk Flygtningehjælps Andreas Kamm for, at som konfliktbillederne ser ud i f.eks. Syrien, Afghanistan og Irak, kan man næppe inden for overskuelig fremtid sende flygtninge tilbage ud fra en antagelse om, at de vil være i sikkerhed. Dermed kan Danmark næppe inddrage flygtninges opholdstilladelse uden at bryde de internationale spilleregler, som vi normalt overholder.

»Det ser frygtelig besværligt ud for at sige det lige ud,« siger Andreas Kamm og fortsætter:

»Jeg bliver nogle gange aflæst som én, der kæmper for, at flere og flere flygtninge skal komme til Danmark og blive her i al evighed. Men mit grundlæggende synspunkt er, at flygtninge skal have beskyttelse i den periode, de har behovet. Og at den elskværdige løsning for de fleste flygtninge er, at de kan komme hjem.«

Andre omstændigheder, som taler imod, at Danmark kan hjemsende flere flygtninge, er, at vi ikke har aftaler om tilbagetagelse med f.eks. Syrien, Eritrea og Irak.

Derudover bliver få flygtninge tilsyneladende tvunget hjem. Berlingske har bedt Udlændingestyrelsen oplyse, hvor mange asylansøgere har fået inddraget opholdstilladelsen de sidste fem år, fordi hjemlandet vurderes sikkert. Det kan ikke opgøres, fordi det kræver gennemgang af samtlige afgørelser, lyder svaret.

Samme besked fik Folketingets udlændingeudvalg i marts 2016, men med den tilføjelse, at det er Udlændingestyrelsens vurdering, at der er truffet »forholdsvis få afgørelser«, hvor myndighederne har inddraget eller nægtet af forlængelse af opholdstilladelse på grund af ændrede forhold i hjemlandene.