Færøerne vil trodse Mette Frederiksen og gå solo i Israel

Færøerne vil trodse statsministerens ønske om, at rigsfællesskabet følger »den europæiske linje«.

Statsminister Mette Frederiksen (S) til pressemødet i forbindelse med besøget på Færøerne, torsdag den 7. november 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Færøerne arbejder på højtryk for at placere en ambassadelignende repræsentation i Israel og samtidig anerkende Jerusalem som israelsk hovedstad.

Det oplyser den færøske udenrigsminister, Jenis av Rana, ifølge Politiken.

Dermed går Færøerne, der er en del af rigsfællesskabet, tilsyneladende imod den linje, som statsminister Mette Frederiksen (S) udstak, da hun for nylig besøgte landet.

Her sagde hun til det færøske medie KVF, at i spørgsmålet om Israel »følger vi i rigsfællesskabet den europæiske linje«. »Det betyder, at repræsentationer i mine øjne skal ligge i Tel Aviv«.

Ikke desto mindre bekræfter den færøske udenrigsminister, at han fortsat arbejder på fuld tryk for at udføre Jerusalem-planen.

I første omgang skal den kommende finanslov bevilge penge til planerne.

»Vi har anmodet om penge til, at vi kan åbne i september eller oktober 2020,« forklarer han til Politiken.

»Det er de facto en anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad,« tilføjer han.

Udenrigsministeren begrunder det færøske ønske med, at kristendommen står meget stærkt på Færøerne, og at »Færøerne elsker Israel«.

»Der er nok 90 procent af dem, jeg møder, der siger til mig, at det med ambassaden må du holde fast i,« siger Jenis av Rana.

Frederiksen har tidligere i år talt for at give både Grønland og Færøerne større albuerum i udenrigspolitikken »blandt andet på nogle af de områder, hvor vi ikke nødvendigvis er helt enige«.

Jenis av Rana mener, at sagen kan teste Frederiksens ønske om større udenrigspolitisk albuerum.

»Det er en mulighed, hun har for at vise, hvad hun mener med regeringens nye politik. Det er vi meget spændte på.«

Ifølge Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, er det højst usædvanligt, at et medlem af rigsfællesskabet trodser den fælles linje. Ikke mindst på et så politisk følsomt emne som Jerusalem.

Han mener, at sagen kan så splid i rigsfællesskabet.

»Hvis Færøerne og Grønland ikke længere accepterer, at udenrigspolitikken føres fra København, så slår det nogen sprækker i rigsfællesskabet.«

/ritzau/