For første gang nogensinde er Færøerne medvært på et nordisk sommermøde for stats- og regeringschefer.

Dermed står lagmand Beinir Johannesen fra partiet Fólkaflokkurin side om side med statsminister Mette Frederiksen (S), når de to værter torsdag tager imod statsministre fra Sverige, Norge, Finland og Island samt Grønlands regeringschef og Ålands landsråd.

Rollen som medvært har en særlig betydning i det globale diplomati.

- Det fælles formandskab er et naturligt skridt i vores tætte samarbejde – ikke en omvæltning, men et tydeligt tegn på, at Færøerne og Danmark kan løfte opgaver sammen, siger Færøernes lagmand, Beinir Johannesen, i en kommentar til Ritzau.

Nordisk sommermøde er en årlig begivenhed, hvor lederne fra de nordiske lande mødes for at drøfte fælles interesser og udfordringer hos hinanden på skift.

I år foregår det på Høvelte Kaserne og i den danske statsbolig Marienborg, hvor alle tre lande i rigsfællesskabet er repræsenteret.

Det færøske medværtsskab er en ny milepæl i rigsfællesskabets relation.

- Det er bestemt interessant, siger Heini í Skorini, der er færøsk professor i statskundskab ved Færøernes Universitet.

For blot to år siden var Grønland og Færøerne ikke engang inviteret med, da Sverige var vært.

At lagmand Johannesen nu står som ligeværdig medvært er et konkret eksempel på, hvordan rigsfællesskabet har udviklet sig de seneste få år.

- Det er meget i tråd med den generelle udvikling, at både Færøerne og Grønland i højere grad sidder med til bords og bliver hørt, når det kommer til forsvar, sikkerhed og udenrigspolitik, der ellers er danske sagsområder, siger Heini í Skorini.

På det nordiske sommermøde skal den såkaldte Helsingfors-aftale, der er det stiftende for Nordisk Råd, drøftes.

- Mette Frederiksen har presset på for at få ændret Helsingfors-aftalen, for at få Grønland, Færøerne og Åland med som fuldbyrdede medlemmer og ikke kun lande med observatørstatus, siger Heini í Skorini.

Dertil kommer, at den danske statsminister har arbejdet målrettet for at skabe en vej for, at Færøerne i højere grad kan føre deres egen udenrigs- og handelspolitik.

Netop Færøernes grad af frihed og ansvar i det nordiske samarbejde har været kontroversielt i Norden.

- Det er fordi, at de nordiske stater ikke har været enige om det her, siger Heini í Skorini.

En bekymring har været, hvorvidt en højere grad af færøsk autonomi vil skabe præcedens for, at Åland, der ligger mellem Sverige og Finland, også kan kræve selvstændigt medlemskab.

Dette års nordiske sommermøde opfattes derfor som af afgørende betydning for Færøerne, når man endda er medvært.

- Samtidig er det vigtigt for os at arbejde for, at Færøerne kan opnå fuldt og ligeværdigt medlemskab af det nordiske samarbejde. Det handler om at styrke fællesskabet og sikre, at alle nordiske lande har en stærk og ligeværdig stemme, siger lagmand Beinir Johannesen.

RITZAU