I Fængselsforbundet, der repræsenterer knap 3.500 fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere og ledere i Kriminalforsorgen, er man skuffet over regeringens nye pensionsudspil, den såkaldte »Arne-pension«, fordi ingen fængselsbetjente kommer til at få gavn af den nye pensionsordning, lyder det fra forbundet. Fængselsbetjentene blev ellers brugt som eksempel på nogle af dem, som var allermest nedslidte.
Fængselsbetjentene får ikke del i den nye pensionsordning, fordi man skal være 21 år for at starte på fængselsbetjentuddannelsen, og dermed bliver det umiddelbart umuligt at opfylde kravet om, at man skal have været på arbejdsmarkedet i mellem 42 og 44 år, når man fylder 61 år. Og fordi psykisk nedslidte nu i stedet bliver henvist til seniorpensionsordningen, selv om der oprindeligt, da socialdemokratiet præsenterede udspillet første gang i januar 2019, blev lagt op til at både psykisk og fysisk nedslidte skulle være med i ordningen. Dengang sagde Mette Frederiksen (S), at »den nye rettighed målrettes de personer, som er mest nedslidte, uanset om det er fysisk eller psykisk nedslidning«.
Selv om mange fængselsbetjente kan få tjenestemandspension som 63-årige, er Fængselsforbundet ikke tilfredse med, at de reelt ikke indgår i regeringens udspil.
»Det er skuffende,« siger Bo Yde Sørensen, formand for Fængselsforbundet.
Ifølge ham er fængselsbetjentene en af de faggrupper, der er allerhårdest ramt af psykisk nedslidning. Ifølge Bo Yde Sørensen må cirka fem procent af den samlede arbejdsstyrke på omkring 2.100 fængselsbetjente hvert år lade sig sygepensionere.
Langt de fleste af dem lader sig pensionere på grund af psykiske mén.
»Vores medlemmer bliver ikke sygepensioneret, fordi de har ondt i knæene. De bliver sygemeldt, fordi pæren er sprunget. Vi sygepensionerer omkring 100 fængselsbetjente hvert år. Stort set alle bliver pensioneret på grund af psykiske mén,« siger Bo Yde Sørensen.
Den hårdest ramte faggruppe i hele kongeriget
Netop det store antal af sygepensioner blandt fængselsbetjentene betyder, at Bo Yde Sørensen gerne havde set, at netop deres fagområde ville blive tilgodeset i regeringens pensionsudspil. Han er skuffet over, at de ikke er blevet hørt i udarbejdelsen af pensionsudspillet. For som Bo Yde Sørensen ser det, er »Arne-pensionen« blevet sat i verden for at sikre, at de folk, der har været længst på arbejdsmarkedet, kan få en værdig tilbagetrækning, uden at de vil være helt nedslidte, når de trækker sig tilbage.
Den mulighed kommer fængselsbetjentene ifølge Bo Yde Sørensen ikke til at kunne få med regeringens pensionsudspil.
»Det vil være et godt signal at sende, at den hårdest ramte faggruppe i hele kongeriget var omfattet ordningen,« siger han og tilføjer, at Fængselsforbundet jævnligt har informeret Folketinget om de problemer, der er på deres fagområde:
»Samtlige partier i Folketinget er løbende blevet orienteret om udviklingen i vores forhold, og om hvor mange der bliver sygepensioneret. Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er nogen, der har tænkt på os.«
Bo Yde Sørensen er godt klar over, at det kan være svært at få kabalen til gå op, når et pensionsudspil skal laves, men han mener også, at fængselsbetjentenes forhold burde have fået regeringen til at inkludere dem i ordningen, skønt det ikke vil have løst alle problemerne for fængselsbetjentene.
»Selv om vi var blevet omfattet af pensionsudspillet, så havde det ikke løst alle vores problemer. Men det havde været et lille plaster på såret,« siger Bo Yde Sørensen.
Fængselsbetjente blev brugt som eksempel på nedslidte
Da Socialdemokratiet i januar i fjor præsenterede det, der skulle blive partiets helt store slagnummer – en tidlig pension til de allermest nedslidte – indgik netop fængselsbetjentene i en pjece om udspillet til tidlig pension for de mest nedslidte på faggrupper. I materialet står der, at en tredjedel af alle fængselsbetjente, SOSUer og specialpædagoger har været udsat for fysiske trusler i forbindelse med deres arbejde.
Derfor havde Bo Yde Sørensen da også en forhåbning om, at fængselsbetjentene ville være med i regeringens udspil.
»Vi havde håbet, at vi kunne have fundet en kattelem, så vores medlemmer vil have en bedre mulighed for at trække sig tilbage, inden de bliver kørt helt ned,« siger han.
Da statsminister Mette Frederiksen (S) på Socialdemokratiets sommergruppemøde blev spurgt til, hvorfor de psykiske ikke er omfattet, lød svaret, at »det psykiske arbejdsmiljø er noget, vi hovedsagligt håndterer i modellen for seniorpension«:
»Jeg har ikke set noget bud på, hvordan man kan lave noget objektivt på den psykiske belastning. Det kan jo opstå akut.«
Forhandlingerne om retten til tidlig pension begynder fredag.
