Faaborg-Midtfyn

13.32: SF har pæne ord med på vejen til den afgående borgmester. "Det er en god borgmester, der nu afløser en god borgmester," sagde Torben Smith umiddelbart efter, at resultatet var blevet kendt. Han mente dog ikke at man skulle tillægge kommunalreformen for stor betydning. "Jeg tror, at Bo Andersen er blevet ramt af landspolitikken", sagde han til Fyns Amts Avis.

13.27: Den tidligere borgmester, Bo Andersen (V), spekulerer i, at hans nederlag er en konsekvens af komunalreformen. Komunalreformen har gjort ham til en skydeskive for folks utilfredshed forklarer han Fyns Amts Avis.

09.20: Bykongen Bo Andersen taber ifølge Fyns Stifttidende borgmesterposten i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hans Jørgensen fra socialdemorkraterne bliver ny borgmester. Socialdemokraterne vinder et mandat og SF bliver fordoblet og får 4 pladser, og dermed har de to partier et fleral på 16 mod 13 til den borgerlige blok.Venstre mister en plads og De Radikale ryger ud.

TIRSDAG D. 17.11.2009:

19.02: Vælgerne står lige nu i kø for at få afgivet deres stemme ved Ryslinge Forsamlingshus, inden valgstedet lukker klokken 20.00

15.38: Der er færre stemmesedler end stemmeberettigede i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det er gjort for at spare penge. De fleste valgsteder har ikke modtaget lige så mange stemmesedler som der er stemmeberettigede. Dvs. at hvis alle vælgere møder op, så får de valgtilforordnede travlt.
I Allested-Vejle er der f.eks. 1292 stemmeberettigede til kommunalvalget, men valgstedet har kun modtager 1200 stemmesedler. I Faaborg hallerne er der 4400 stemmesedler, men der er 4712 stemmeberettigede.

13.50: Nogle af fremtidens vælgere - unge på Fyn - er ikke interesseret i kommunalpolitik. I et kommunalt prøvevalg i Faaborg-Midtfyn kommune deltog kun hver tiende teenager i alderen 16-17.

11.50: Da klokken passerede 11.30 havde cirka 15 procent af de stemmeberettigede borgere i Ringe været forbi fritidscenteret for at sætte deres kryds. Der er knap 900 i hele kommunen der har brevstemt.

9.50: Folk vil hellere i Netto end ind og stemme. Der er i hvertfald længere kø foran den genåbnede Netto-butik end foran Faaborg-hallerne, som er Faaborgs største valgsted.
Der er mindst hundrede i kø foran Netto mod knap 30 foran Faaborg-hallerne. Det ventes at mellem 3500-3800 personer afgiver deres stemme i Faaborg-hallerne i løbet af dagen.


Drevet af Disqus

Klik på anméld for at anmelde en upassende kommentar til redaktionen.

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites