Europol-chef advarer: EU-nej gør Danmark til B-medlem

Danmark vil bevæge sig ud i ukendt territorium i tilfælde af et nej ved den forestående EU-folkeafstemning, fastslår Europols topchef: »Der findes ikke et foregangstilfælde.«

Et dansk nej til det europæiske samarbejde vil gøre Danmark til et let offer for international kriminalitet, lyder advarslen fra Europols øverste chef, Rob Wainwright. Foto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark vil blive et let offer for kriminalitet, hvis folkeafstemningen om en måned ender med et dansk nej til det europæiske samarbejde. Samtidig vil dansk politi stå uden garantier for adgang til EU-landenes fælles kamp mod organiserede forbrydere.

Så utvetydig er advarslen fra Europols øverste chef, briten Rob Wainwright, som dermed leverer et opsigtsvækkende indspark i den danske debat forud for afstemningen om EU-retsforbeholdet 3. december.

»Den kriminelle verden er blevet langt mere international i den måde, den opererer på, og alle kriminelle sektorer af betydning er aktive i Danmark. Hvis man fjerner muligheden for, at dansk politi kan samarbejde effektivt med de øvrige politimyndigheder i EU, svækker man muligheden for at slå ned på de internationale kriminelle gruppers aktiviteter i Danmark,« siger Rob Wainwright i et interview med Berlingske.

Danmark spiller i dag en stor rolle i det fælleseuropæiske samarbejde, understreger Europol-direktøren, og dansk politi samarbejder hvert år med Europol om flere hundrede sager om eksempelvis internationale tyvebander, menneskesmugling, narkohandel og cybercrime. Desuden har det europæiske politifællesskab bidraget i efterforskningsarbejdet i kølvandet på terrorangreb som det i København i februar.

»Danmark giver et markant bidrag til Europol med en unik ekspertise inden for »cyber crime« i forhold til det meget aktive medlemskab, hvor Danmark allerede i år har iværksat flere end 300 efterforskninger i samarbejde med mindst ét andet land,« siger Rob Wainwright.

Sidste år trak dansk politi oplysninger i Europols databaser omkring 72.000 gange.

Ukendt land

Hidtil har dansk politi kunnet deltage i Europol-samarbejdet trods det danske retsforbehold, da Danmark deltager på såkaldt »mellemstatsligt niveau« i EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender. Men Europol-samarbejdet løftes næste år op på såkaldt »overstatsligt niveau«, hvor et flertal af EU-medlemslandene kan træffe bindende beslutninger, og derfor vil en fortsat dansk deltagelse i sin nuværende form vil kræve en afskaffelse af det danske forbehold.

Europol-topchefen peger på, at Danmark vil bevæge sig ud i ukendt territorium i juridisk henseende i tilfælde af et nej ved folkeafstemningen. En tilsvarende situation med et EU-medlemsland uden for det europæiske politisamarbejde er nemlig aldrig set før.

»Der findes ikke et foregangstilfælde. Ingen eksempler man kan pege på, og som Danmark kan kopiere. Norge kan ikke bruges som eksempel, for Norge er ikke et EU-land. Vi har aldrig før haft et EU-medlemsland, som skulle associeres med Europol. Så det vil være en første-gang. Og fordi det vil være første gang, vil der ikke ligge en juridisk løsning klar,« siger Rob Wainwright.

Rob Wainwright peger på, at de nye regler for politisamarbejdet vil træde i kraft om et års tid. Derfor vil et fortsat samarbejde kræve, at Danmark inden da formår at overbevise EU-Kommissionen og de øvrige EU-lande om en parallelaftale, få den godkendt med EU-Parlamentet og herefter ratificeret i medlemsstaterne.

»Når Europol skifter til det nye juridiske grundlag om et år, vil Danmark stå med en udfordring, hvis man ikke forinden har fået en aftale på plads. Hvis det bliver et nej ved afstemningen, og der ikke er fundet et alternativ inden da, så er det slut. Så har Danmark ikke længere adgang til vores data, vil ikke have medarbejdere i Europol og vil ikke være en del af vores operationer. Det vil være det,« siger han.

Selv om Danmark lykkes med en aftale med de øvrige EU-lande om et fremtidigt samarbejde med Europol, der ligner den norske udgave, vil det ikke kunne sammenlignes med det, vi kender i dag, siger Wainwright:

»Så vil Danmark ikke være et fuldgyldigt medlem. Danmark vil også komme til at have langt mindre indflydelse på organisationen. Norge har eksempelvis intet medlem af ledelsen og må rette sig efter de regler, som vi andre laver. Det er »take it or leave it« for Norge. Sådan vil det også være for Danmark. Selv hvis I kan forhandle en aftale på plads inden for ét år. I vil ikke længere have samme status og indflydelse i Europol.«

DF: En ny folkeafstemning

Kenneth Kristensen Berth, DFs EU-ordfører, medgiver, at et nej kan få politimæssige konsekvenser.

»Hvis vi vælger en parallelaftale, er jeg indforstået med, at der givetvis er nogle ting – eksempelvis det dér berømte bord – som vi ikke kan være med ved. Men hvis vi tager en ny folkeafstemning og vælger en tilvalgsordning, så mener jeg ikke, at vi vil være svækket,« siger han.

Pernille Skipper, retsordfører for Enhedslisten, pointerer, at der endnu ikke er enighed om den juridiske ramme for Europol, og at Wainwrights forudsigelser hverken er hug- eller stikfaste:

»Der forhandles jo fortsat, så han ved jo dybest set ikke, hvornår den træder i kraft,« siger hun.

EL: Ingen plan-B

Adspurgt om Enhedslisten kan garantere danskerne, at Danmark ved et nej kan forblive i Europol på niveau med det nuværende medlemskab, siger hun:

»Det kan jeg selvfølgelig ikke garantere. Men Rob Wainwright kan jo heller ikke garantere det modsatte. Det er jo et politisk spørgsmål, han som embedsmand ikke har noget med at gøre. Hans gæt er lige så godt som mit.«

Rob Wainwrights pointe om, at der ikke er en plan-B for Danmark, hvis det bliver et nej er ifølge Pernille Skipper rigtig:

»Der er ingen plan-B, og det har vi kritiseret gentagne gange, at hverken den nuværende eller tidligere regering har vist rettidig omhu med iværksættelse af forhandlinger om en parallelaftale eller afsøgning af andre muligheder. Pointen om at der ikke er en plan-B, viser klart, at ja-partierne forsøger at tage Europol som gidsel i en debat, der er langt bredere. Man har set der her komme i årevis, og man kunne forlængst have iværksat forhandlinger om en parallelaftale, så der var en plan-B«.