Det skortede ikke på lovprisninger, da EU i 2012 efter flere års teknisk rumsteren fik iværksat det europæiske borgerinitiativ, der lukkede op for, at EU-borgere med en fælles underskriftindsamling kunne tvinge EU-politikerne til at tage en sag op.

Initiativet »vil fremover give borgere mulighed for at sætte forslag på den politiske dagsorden i EU,« lød det i 2012 blandt andet fra daværende Europaminister Nicolaj Wammen (S).

Men to år efter er det småt med tegn på, hvordan almindelige borgere med adresse i EU har fået sat aftryk på dagsordenen i Bruxelles.

46 underskriftindsamlinger er siden 2012 blevet sat i værk. Men kun ét er indtil videre mundet ud i, at EU-Kommissionen har taget stilling til det.

»Det er et godt forsøg, men det er ikke nogen demokratisk åbenbaring,« siger Christina Fiig, lektor ved Europastudier på Aarhus Universitet.

En væsentlig årsag til den begrænsede succes er ifølge Christina Fiig, at der kræves én million underskrifter fra minimum syv lande. De få forslag, der er nået langt i processen kendetegnes også ved, at der står større foreningen eller paraplyorganisationer bag, som kan organisere det store arbejde.

»Med den måde, initiativet er sat i søen, tænker jeg, at det mest handler om, at stærke foreninger og netværk på tværs af Europa kommer til orde, og det vil jeg ikke karakterisere som et rigtigt borgerdemokrati,« siger Christina Fiig.

Søren Winther Lundby, direktør i foreningen Nyt Europa, nikker genkende til kritikken af den elitære udformning.

»Det er en god tanke. Men kort sagt, så går det ikke så godt,« siger han.

Han mener, at kravene til at registrere og indsende underskrifter er for besværlig. Ifølge EU-Kommissionen er 13 forslag enten trukket tilbage eller har haft for få underskrifter. Og yderligere 18 er blevet afvist af Kommissionen på grund af for eksempel mangelfuld ansøgning.

»Det er alt for kompliceret,« siger Søren Winther Lundby, der i stedet mener, at der skal indføres en struktur, som gør det nemmere for borgerne at engagere sig i EU på tværs af landegrænserne.

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) var i 2012 som medlem af Europa-Parlamentet med til at indsamle en million europæiske underskrifter for at forbyde transport af slagtegrise på mere end otte timer. Forslaget endte dog med at blive hældt af brættet af EU-Kommissionen. Men Dan Jørgensen tror stadig på ideen.

»Vi var sikkert mange, der havde håbet, at borgerinitiativet ville blive vægtet højere. Men omvendt var der heller ikke en forventning om, at det ville være en smutvej gennem de i forvejen lange forhandlingsforløb. Borgerinitiativet kan være et udmærket redskab i kampen for at ændre en konkret lovgivning. Det er de færreste politikere, som ikke tager notits af så stor en underskriftsindsamling,« siger han.

Og kampen for bedre dyretransporter lever stadig - nu i fødevareminister-regi.

»Heldigvis har vi flere allierede i kravet om at ændre reglerne for dyretransporter – Østrig, Sverige og Holland bakker os op. Derfor vil jeg på mandag til Rådsmødet i Bruxelles igen tage sagen op. Og her vil jeg naturligvis også henvise til de mere end en million borgere, som bakker op om sagen,« siger Dan Jørgensen.