»Europa skal være et fællesskab«

SPD kritiserer Angela Merkels krisepolitik i Europa, men hvad ville de egentlig selv have gjort anderledes? Berlingske spørger SPDs tidligere formand Kurt Beck, hvad han havde stillet op i hendes sted.

»Hvis man ser på programmerne for den europæiske politik, så satser SPD og dermed Peer Steinbrück på en meget klarere regulering af ?nansmarkederne,« siger SPDs tidligere formand, Kurt Beck, om forskellen på SPDs og CDUs politik op til det kommende valg. Fold sammen
Læs mere
Foto: FABRIZIO BENSCH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: I begyndelsen af september 2008 trak Kurt Beck sig som formand for SPD. En uge senere krakkede den amerikanske bank Lehman Brothers og sendte verden ud i en historisk krise, hvis efterdønninger stadig holder Europa i knæ. I dag har Kurt Beck af helbredsmæssige årsager helt forladt politik efter 18 år som ministerpræsident i delstaten Rheinland-Pfalz. Den folkelige socialdemokrat tager imod i sit kontor i Frederik Eberhard-stiftelsen i Berlin. Vi spørger ham, hvad han ville have gjort anderledes, hvis historien havde gjort ham og ikke den konservative Angela Merkel ansvarlig for at føre Tyskland – og dermed Europa – gennem krisens forskellige faser.

»Der er blevet gjort meget rigtigt. Jeg er en klar fortaler for euroen. Jeg finder det også vigtigt at støtte euroen. Jeg tror også, at det principielt er rigtigt at få styr på de statslige udgifter. Nu kommer men’et: På to områder skulle man have gjort mere. For det første lavet målrettede uddannelsesprogrammer og arbejdspladsoplæring i europæisk regi. Det taler man om nu. Jeg mener, det er en katastrofe, at flere end halvdelen af unge i lande som Spanien er arbejdsløse. For det andet er der gået halvhjertet – i starten afvisende – til spørgsmålet om bankkontrol. Lige indtil man ikke kunne andet. Jeg mener, at vi har brug for en forpligtelse af bankerne. Alle skal kunne spekulere, men for egen regning,« siger Kurt Beck.Men sparepolitikken ville De ikke ændre?

»Jeg tror, det er et spørgsmål om en tidsmæssig nuance. Man har jo også nu givet efter et stykke, hvad angår tidsplanerne. Naturligvis må man også forvente, at landene kræver deres skat ind. Alt det skal i orden. Men jeg tror også, det havde været muligt med en tidslig fleksibilitet, der ville være mere acceptabelt for folk,« siger Kurt Beck, der ligesom Angela Merkel understreger, at man ikke på sigt kan give mere ud, end man tjener.

Den imødekommende 64-årige Beck er usædvanlig i det veluddannede og titeloptagede tyske politikmiljø. Han har ikke gået på gymnasiet. Han kom fra en fattig by, og uddannelse kostede mange penge. Rollen som en slags outsider har præget hans politik og hans facon, mener han selv. For eksempel spørger han ofte sig selv, hvad de store europæiske beslutninger i Berlin og Bruxelles betyder for den enlige mor eller den arbejdsløse ældre murer. Den tyske kansler beskylder han for ikke at anvise en retning for Europas fællesskab.

»At stille klare fordringer op og gå med klare mål ind i de europæiske forhandlinger havde været på sin plads, men i den forstand er der ikke blevet vist nogen ledelse. Man har kun ladet hårdheden og presset på de nationale regeringer blive stærkere og stærkere,« siger Kurt Beck.

Tysk ledelse er i Kurt Becks begrebsverden nødvendigvis begrænset af hensynet til fællesskab.

»Tyskland og Frankrig har på grund af deres størrelse et særligt ansvar, men det skal varetages, så mindre europæiske lande ikke føler sig presset op mod muren. Det er en svær opgave, men der er ingen anden vej, og det er forsvundet en smule ud af synsfeltet her i Tyskland. Jeg håber, vi får styr på det, så vi også viser respekt og hensyn, men vi skal heller ikke som tyske lade os snyde. Så mens vi må være parat til at bære en stor del af ansvaret, skal vi også varetage vores interesser. Men de må ikke fremkomme så dominerende. Det er den kunst, der skal til,« siger han.Nogle mener, at Tyskland er for tilbageholdende på grund af historien. Det mener De ikke?»Jeg er overbevist om, at Europa skal være et fællesskab. Netop begrundet i historien. At vi tyske altid må gå forrest dér, fordi vi jo var årsag til denne frygtelige katastrofe med nazitiden og Anden Verdenskrig. Og desuden tror jeg, at vi i dette i Europa kun tager hensyn til hinanden i et system med afbalancerede fremskridt, hvor vi har den nødvendige enighed. Ingen kan eller må tvinges,« siger han.Nogle mener, at Tyskland også skal være mere lokomotiv og ikke bare euroens anker. Hvad mener De om det?»Man må føre en afbalanceret politik i Tyskland. Vi har helt sikkert et højt eksportoverskud, og det er godt, hvis vi får sendt impulser ind i vores egen økonomi og dermed øger den indenlandske efterspørgsel. Såvidt er det et spørgsmål om politisk balance. Det vil være en fejl at sige, at Tyskland nu neddrosler sin egen økonomi. Hvem ville være hjulpet af det? Men jeg støtter en fornuftig lønpolitik i stedet for den delvise dumpingpolitik, der føres med lavtlønsområder, så der på de områder betales en anstændig løn, og efterspørgslen vokser,« siger Kurt Beck.

SPD vil indføre en mindsteløn på 8,5 euro i timen – 63 kroner – som partiet mener vil stimulere efterspørgslen med 19 milliarder euro – ca. 140 milliarder kroner.

Den 22. september skal der vælges. Hvad vil være forskellen for Europa på Angela Merkel og Peer Steinbrück?»Jeg tror, der vil være en forskel. Hvis man ser på programmerne for den europæiske politik, så satser SPD og dermed Peer Steinbrück på en meget klarere regulering af finansmarkederne. Jeg tror, der kunne dannes en bro til Frankrig, som selv har opgaver der skal løses, så man med Frankrig og de andre kunne komme til en sådan afvejet politik med målrettede impulser og budgetdisciplin,« siger Kurt Beck.

Merkels regering har udnyttet debatten om fælles euroobligationer til at fremstå som dem, der forsvarer tyskernes penge uden at fortælle, at regningen bare kommer på en anden måde, mener SPDeren.

»Det er ført som en afledningsdiskussion i stedet for klart at bekende sig til, at vi i dette Europa naturligvis vil have en stabil euro og en blomstrende økonomi, men at vi også har ansvar for menneskene. Og Europa kan ikke klare sine kriser på ryggen af de fattige mennesker,« siger Kurt Beck.Er SPDs problem ikke, at Merkels budskab om, at vi beskytter jer og jeres penge, er det tyskerne gerne vil høre?»Jo, men vi må henvise til, hvordan virkeligheden er, og hvad det kommer an på, nemlig at organisere en fælles ansvarlig udvikling i Europa og samtidig forblive stærke sammen i international konkurrence,« siger Beck.Kommer euroobligationerne med Peer Steinbrück som kansler?

»Jeg tror ikke, at euroobligationernes tid er nu. Hvis man havde gjort det i begyndelsen, så var der et koncept fra Luxembourgs premierminister, Jean Claude Juncker. Dér gav det mening, men nu er vi på en anden vej. Man kan ikke begynde forfra. Jeg tror ikke euroobligationer er løsningen nu.«