Europa-Parlamentet har slået igennem til vælgerne

Mens de første målinger rullede ind, tegnede det sig til et historisk valg i Europa. I Danmark var stemmeprocenten på vej mod nye rekorder. En dansk professor vurderer, at »nu lader det til, at Europa-Parlamentet har slået igennem til vælgerne«.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skrevet på baggrund af exitpoll klokken 20.00.

Professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen kan stadig ikke helt forstå, hvad der er sket ved de danske stemmeurner. Lørdag vurderede han, at det ville være heldigt, hvis den danske valgdeltagelse sneg sig over 50 procent. Nu – et døgn senere – kan der være et historisk EP-valg under opsejling.

»Jeg er stadig dybt overrasket,« siger professor i ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen:

Ifølge en af de seneste stikprøver på landsplan foretaget klokken 19.00 af Ritzau skulle stemmeprocenten nemlig allerede have været oppe på 63,2 procent. Københavns Kommune har imidlertid allerede offentliggjort, at stemmeprocenten i kommunen har været på 69,9 procent.

Til sammenligning er rekorden for valgdeltagelsen ved danske europaparlamentsvalg 59,5 procent i 2009.

Stemmemønstret – forklarer professoren – er samtidig væsentligt anderledes, end danskerne sidst skulle til i 2014. Dengang så man de afgivne brevstemmer slå igennem i de tidlige prognoser, hvorefter stemmeprocenten lå næsten stille hen frem til klokken 18.00.

»Dengang skulle folk hjem fra sommerhuset, men denne gang har vi bare set tallet stige og stige allerede fra de første målinger omkring klokken 14,« siger Kasper Møller Hansen.

»Det er i virkeligheden ret utroligt, for alt taler for, at vi ville se en lavere deltagelse i år, da der eksempelvis ikke er tidligere statsledere blandt kandidaterne. Til gengæld er der langt flere ukendte ansigter.«

Bølgen over Europa

Det er ikke kun de danske vælgere, som tilsyneladende er kommet op af stolene. Ser man på flere andre EU-lande – herunder Frankrig, Tyskland, Polen og Østrig – peger de seneste målinger på, at der har været en stigning i stemmeprocenten. Tidligere på aftenen fik det også en pressetalsmand for Europa-Parlamentet til at melde ud, at søndagens valgdeltagelse tegner sig som »den højeste i mindst 20 år« ifølge nyhedsbureauet Ritzau.

»Ser vi på europæisk plan, har klimakampen og Brexit fået folk op ad stolene,« siger professor på Institut for Statskundskab og ekspert i EU, Marlene Wind.

»Der lader til betyde, at for første gang siden europaparlamentsvalget i 1979 er det gået op for vælgerne, at der er nogle problemer, som man er nødt til at løse på EU-niveau.«

Generelt har stemmedeltagelsen ved europaparlamentsvalget ellers kun gået en vej med 2014 som en bundskraber, hvor 42,6 procent af europæerne valfartede til stemmeurnerne.

Udviklingen, vurderer Marlene Wind, er tilsyndeladende bundet sammen med, at EU er blevet mere nærværende over de seneste fire år. Valgkampen har derfor ikke på samme måde handlet om, hvorvidt EU har haft en eksistensberettigelse eller ej. Den har derimod mere stået i lyset af et britisk farvel til EUs indre marked, klimaudfordringer og en sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor USAs Donald Trump står på den ene side og Ruslands Vladimir Putin på den anden. Kort sagt, denne gang lader man i højere grad til at diskutere de udfordringer, som EU står over for, frem for EU som institutionen.

Det leder professoren til en konklusion.

»Forskere har i årevis talt om europaparlamentsvalget som et »second-order« valg, og folk har stemt efter nationalpolitik for at straffe de siddende magthavere. Det lader til at have ændret sig,« siger hun.

»Nu lader det til, at Europa-Parlamentet har slået igennem til vælgerne.«

Potentielt historisk valg

De første exitpolls kom klokken 20.00 søndag aften og tegnede på daværende tidspunkt til en tilbagegang hos bl.a. Dansk Folkeparti. Stemmerne er dog endnu ikke talt op, hvilket betyder at der ikke foreligger officielle tal for valgdeltagelsen. Marlene Wind er dog stadig overrasket over prognoserne for den danske valgdeltagelse.

»Man havde regnet med, at det ville drukne i et folketingsvalg, men det er jo reelt det modsatte, som har været tilfældet, for vi ser en helt anden tilslutning til det europæiske projekt,« siger Marlene Wind, som henviser til den markant lavere valgdeltagelse ved valget i 2014.

Tilbage hos Kasper Møller Hansen lægger han dog vægt på, at netop kombinationen af de to valg kan have været medvirkende til den øgede tilstrømning.

»Det lader til, at nogle tænker: To tredjedele inde i valgkampen skal vi også lige have dette kryds med. Men jeg er stadig meget overrasket over, hvor vi står,« siger han.

Samme konklusion når det europæiske politiske magasin Politicos estimater, der også forventer, at den danske valgdeltagelse vil slå rekorden på 59,5 procent i 2009. På daværende tidspunkt faldt valget sammen med en anden større afstemning.

Foruden valget af danske medlemmer af Europa-Parlamentet, skulle danskerne også stemme om den såkaldte »Tronfølgelov« og om, hvorvidt en kvinde kunne arve kronen.